Mågerne ser ud til at få frit spil igen denne sommer

NATUR VS. BY

Mågerne er tilbage på tagene. Indtil videre passer de sig selv og koncentrerer sig om forplantning og redebyggeri, men inden for et par måneder, når ungerne er blevet udruget og skal beskyttes, vil hr. og fru måge blive mere nærgående over for mennesker. Og med flere munde at mætte skal de nok gøre sig bemærket ved restauranter med udendørsservering og andre steder, hvor de kan finde føde.

At spå om fremtiden bør aviser holde sig fra, men når noget gentages år for år, tør vi godt komme udviklingen i forkøbet. Og netop med hensyn til måger er det endda nødvendigt. Hvis mågeplagen skal mindskes, kræver det, at grundejerne sætter ind i marts og april, for når problemerne viser sig, er det for sent at gøre noget ved dem.

Sidste år mente flere restauratører på torvene i Rønne, at mågerne var særligt aggressive, og efter at have modtaget flere henvendelser besluttede Bornholms Regionskommune at indkalde til informationsmøde på Rønne Bibliotek.

På forhånd havde kommunen gjort det klart, at der ikke er "økonomiske eller mandskabsmæssige ressourcer til at lave en større indsats mod måger", og at tilladelser til mågeregulering skal udstedes af Miljøstyrelsen.

Borgermødet blev gennemført sted 21. september, og undervejs fandt de handlende, kommunens natur- og miljøafdeling og Naturstyrelsens vildtkonsulent i fællesskab frem til en strategi, der kunne tages i brug i foråret 2021.

Her følger et uddrag fra Bornholms Tidendes reportage:

Informationsmødet tegner længe ufrugtbart, men lidt efter lidt tager mødet en konstruktiv drejning.

– I min verden vil det mest effektive være at tage kontakt til grundejerne i Rønnes centrum og bede dem om at gå op på deres tag og kigge efter, siger Niels Worm, og den bold greb Rønne Handelssstandsforenings formand, Jan Bidstrup.

– Hvis vi som handelsstandsforening kan få lov til at lave en kollektiv ansøgning og blive tovholder på indsatsen, vil det så være en mulighed, spørger Jan Bidstrup.

Svaret fra vildtkonsulenten er positivt. En kollektiv tilladelse gældende et større areal i centrum kan man godt få, såfremt grundejerne har skrevet under.

– Sådan et initiativ tror jeg ikke, selv bureaukratiet kan slå ihjel, siger vildtkonsulent Niels Worm og tilføjer, at skabelonen på Miljøministeriets hjemmeside kan udfyldes på andres vegne, hvis man blot skaffer deres underskrift og skanner den ind i dokumentet.

Bornholms Regionskommune vil gerne bidrage til at informere grundejerne i Rønnes centrum og sende dem et brev som påmindelse i begyndelsen af 2021, hvis handelsstandsforeningen ellers går forrest, tilbyder Michael Brandt-Bernbom (såfremt lovgivningen og datareglerne ikke står i vejen, bemærker han).

Bidstrup og Brandt-Bernbom aftaler, at kommunen og handelsstandsforeningen holder kontakten de næste måneder og lægger en slagplan for indsatsen.

Foto: Berit Hvassum

Nu er mågerne som skrevet tilbage. Fra min udkigspost på anden sal i Tidendes bygning i Nørregade i Rønne kan jeg se, at mågerne har slået sig ned på de flade tage i gårdrummet bag gågaden, og stolte og ranke følger med i bylivet stående på skorstene, tagrygge og ventilationsanlæg.

Det nærliggende spørgsmål er, hvordan det går med den forebyggende indsats. Jeg lægger ud med at forhøre mig hos avisens direktør. Har Bornholms Tidende som grundejer i bymidten hørt noget fra kommunen eller andre instanser? Nej, er det korte svar.

Derpå ringer jeg til Jan Bidstrup fra Rønne Handelsstandsforening. Han har snakket med et par medlemmer om måger i løbet af månederne, men nogen større indsats er ikke sat i gang. De fleste i handelslivet har fokuseret på noget mere alvorligt for deres forretning.

– Da vi andre har været nedlukket, har vi haft andre ting at tænke på. Det her coronahalløj har flyttet tankerne alle mulige andre steder hen, siger han.

En måneds tid efter borgermødet var Bidstrup i kontakt med Michael Brandt-Bernbom, lederen af natur- og miljøafdelingen, der i mellemtiden havde fundet ud af, at kommunen ikke kunne sende informationsbreve om måger til grundejerne via e-boks, fortæller han.

– Så den ligger nok lidt og svæver mellem de forskellige instanser, siger Jan Bidstrup.

Hans udlægning af vanskelighederne med at sende et brev til grundejerne bekræftes af Michael Brandt-Bernbom

– Sende et brev i e-boks har vi ikke hjemmel til at gøre som myndighed på grund af persondataforordningen. Selv om man kan sige, at det ville være nemt og vi har mulighed for at gøre det, må vi simpelthen ikke, siger han.

Den kommunale leder kan på stående fod ikke huske, hvad der ellers blev aftalt.

Det er mit indtryk, at det måske gik lidt i sig selv.

– Det er desværre på grund af corona-nedlukning blevet knap så konkret og aktuelt, som da vi snakkede om det, siger Michael Brandt-Bernbom, som tilbyder at sende avisen en skriftlig status.

I mellemtiden kontakter jeg flere mødedeltagere.

"Jeg er ikke blevet kontaktet og ved ikke noget! Flot, at I følger det op," svarer Jette Juul Nielsen, der flere gange har været fremme i pressen med opråb til kommunen om mågerne, der indtil sidste år generede beboerne i hendes andelsboligforening Michael Andersens Gård.

Hos Café Gustav på Store Torv er meldingen den samme.

– Der er ikke sket noget. Så der er ikke rigtig noget at fortælle. Nu har jeg lige været ude og sætte vores udstyr op. Mågerne svæver rundt og venter bare på, at der bliver åbnet op på torvet, siger caféens medindehaver Dorthe Dahl Olsen.

– Problemet er, at der ikke er nogen, der ved, hvad vi kan gøre ved det – eller tager ansvaret for det.

Nu var jeg selv med på borgermødet. Og mit indtryk er, at man vel godt ved, hvad man kan gøre, men at det ikke er så nemt. Det kræver, at mange gør en indsats og holder øje med, at der ikke bygges reder på deres tage.

– Lige præcis. Det er det med at stå sammen. Man skal vide, hvilken måned man skal gøre det. Hvornår lægger de æggene? Hvornår skal de pensles, og skal de fjernes inden? Vi har ikke nok viden og skal snakke sammen om det, efterspørger Dorthe Dahl Olsen.

Et centralt spørgsmål er, om man stadig kan nå at gribe ind på lovlig vis. Sidste år forklarede vildtkonsulent Niels Worm i Bornholms Tidende, at oliering af æg er en af de mest anbefalelsesværdige metoder. Man skal starte så tidligt som muligt, lyder anbefalingen fra ham: når første æg ligger i første rede, hvilket normalt sker i begyndelsen af april.

– Da er fostret i ægget i gang med at udvikle sig, og så er det vurderet til at være etisk forsvarligt, fortalte Niels Worm, som opfordrer til, at man efter første oliering stiger op på taget med jævne mellemrum.

– Vi anbefaler, at det bliver fulgt op med en fast frekvens, så man kigger efter i reden én gang om ugen.

Oliering af æg og andre former for regulering kræver en tilladelse fra Miljøstyrelsen.

Man kan også få en dispensation til at skyde måger eller fjerne reder og æg, men de andre metoder virker ikke nær så godt, forklarede vildtkonsulenten.

Med kravet om, at en tilladelse til mågeregulering skal på plads, inden man må finde pensel og paraffinolie frem, er tiden ved at være knap.

– Jeg tror, vi måske ved er at være så langt henne, at det er for sent, siger Jan Bidstrup spørgende.

– Men det er faktisk fedt, at du er opmærksom på det. Det er journalistik i høj klasse. Jeg indstiller til en Cavling, griner handelsstandsformanden

Haha, du har ret i, at det jo er konstruktiv journalistik.

– Det hjælper mig, at du tager fat i det. Jeg må med sorg indrømme, at jeg også har haft den parkeret.

Vi lader dette mågetjek slutte med endnu et udklip fra reportagen om borgermødet – her er der tale om en spådom, der næppe går op i opfyldelse:

Dette års kuld af mågeunger er nu blevet så store, at de skal klare sig selv, og nede på Store Torv ses de på jagt efter føde. De ved det ikke endnu, men måske vil de næste forår få sværere ved at finde et sted at bygge rede, end deres forældre havde i år.

Fakta

Kurmageriet går i gang i februar og marts efterfulgt af redebyggeri. I april lægger mågerne to-tre æg, og det tager 28-30 dage at udklække æggene. Når de hjælpeløse unger er ude af ægget, vil de voksne måger forsvare territoriet omkring reden med næb og kløer, og det er i denne fase, at naboer til reder får store gener.

Når ungerne bliver voksne og selv skal bygge rede, vender de som udgangspunkt tilbage til samme sted.