Tunnelforeningen: Den åbner forhåbentlig senest i 2050

Peter Harteg har drømt om en tunnel til Sverige i 20 år. I starten mest for sjov, men i dag synes han, at der er så meget, der taler for landfasthed og øget grøn mobilitet for bornholmerne, at det kun er et spørgsmål om tid.

Peter Hartegs vej ind i tunneltænkningen er både lige ud og kreativ. De første år var præget af fantasifulde tanker og humoristiske happenings. Senere blev det mere alvorligt.

Den 53-årige tunnelfortaler kom til Bornholm med familien som 12-årig og gik på gymnasiet i Rønne, inden han rejste til København for at studere. Han boede på Christianshavn, mens han læste Humanistisk Informatik på KU. I specialet om barrierer for den teknologiske udvikling på Bornholm trak han på resultaterne fra et CRT-forskningsprojekt fra 1990erne, hvor man havde bedt en række virksomheder om at udpege de barrierer, der var, og hvilke muligheder de lokale virksomheder så i forhold til anvendelse af ny teknologi.

– Den største barriere for udvikling var uden sammenligning transportforholdene, husker Peter Harteg.

Arbejdet med specialet fik ham sporet ind på, hvor bøvlet det egentlig var at komme frem og tilbage. Han var i 2002 flyttet tilbage til Bornholm, og arbejdede som webdesigner på DR Bornholm, mens han lagde sidste hånd på specialet.

– På det tidspunkt boede jeg oppe i Rutsker, og savnede alle mine venner i København. Fra vores mark kunne jeg kigge direkte over på Sverige. Det var bare et stenkast. Der begyndte jeg at fantasere om et pusterør, der kunne suge mig hurtigt over. Det var dengang man forskede i moderne former for rørpost, fortæller Peter Harteg.

Første spadestik

Da radiostationen samme år blev ramt af strejke, brugte han en sommers lediggang på at fantasere om flere smarte måder at komme til Sverige på.

– Vi havde jo ikke noget at lave, så jeg sad sammen med en kollega og søgte på rørtransport og gamle postsystemer. Det var en joke til at begynde med. Men så viste det sig, at der faktisk var noget forskning i gang på området med transport af ting i rør, og jeg kom langsomt mere og mere ind i sagen. På et tidspunkt lavede jeg en hjemmeside om en forbindelse til Sverige, fortæller Peter Harteg, der i dag er PR- og marketingansvarlig i Musikhuzet i Rønne.

Det var ifølge Harteg først senere, man begyndte at kalde tunneltilhængere for tunneltosser. Men tilhængerne af en tunnel var langt fra dumme.

Avismanden Søren Wolff og reklamemanden Jakob Ludvigsen var hurtigt med på idéen. Senere sluttede garvede politikere som Peter Juel-Jensen og Thor Gunnar Kofoed sig til projektet, og foreningen fik også opbakning fra Jan Harvest, tidligere leder af teknisk forvaltning i den tidligere Aakirkeby Kommune. Den 5. maj 2005 arrangerede den vordende tunnelforening første spadestik-event i Ringebakkerne i Vang. Carsten Seeger fra Østermarie og Søren Wolff var blandt de fremmødte, Jakob Ludvigsen havde sin rejsekuffert med for et syns skyld.

I 2006 blev det alvor. Her stiftede man Foreningen Tunnelbornholm med vedtægter og bestyrelse og medlemskontingent. Siden da har tunneltosserne haft blikket stift rettet mod Sverige.

Trafikspringet

Cowi, der i dag er en af Skandinaviens største eksperter i tunnelbyggeri, har været med på sidelinjen i alle de år, der har været snakket om tunneler på Bornholm.
De deltog også i foreningens stiftende generalforsamling i 2006, fortæller Peter Harteg.

– Deres allerførste bud lød på tre milliarder. Det var under forudsætning af, at man bare kan sprænge sig igennem. Det kan man så ikke på grund af undergrunden. Men det var her, der opstod et behov for en forundersøgelse, siger Harteg, der begyndte at læse alt, hvad han kunne komme i nærheden af om tunnelbyggeri. Både om de tekniske erfaringer man havde gjort andre steder, og den efterfølgende udvikling i trafik og indbyggertal. Han tog blandt andet kontakt til myndighederne på Øland og Langeland, hvor man havde erfaringer med broforbindelser, og begge steder kunne man berette om det markante trafikspring, der var fulgt i kølvandet på skiftet fra færge til fast forbindelse. Disse artikler er stadig tilgængelige på tunnelforeningens hjemmeside.

Påstanden om trafikspringet blev imidlertid modtaget med skepsis på Bornholm, siger Peter Harteg.
– Men det er rigtigt. Man skal regne med en tredobling, siger Peter Harteg, der kom i bestyrelsen sammen med blandt andre Jan Harvest og Karsten Brodersen. Senere kom Anne Margrethe Roesen til.

På Tunnelforeningen Bornholms generalforsamling i 2013 fik tunnelforeningen igen besøg af ingeniører fra rådgivningsvirksomheden Cowi.
– En tunnel var bestemt en mulighed, sagde de. Men nu ville budgettet ligge omkring 20 milliarder, husker Peter Harteg.

Siden da er prisen vokset eksplosivt. I april 2024 er prisen på en tunnelforbindelse mellem Sverige og Bornholm steget til 60 milliarder. Det vurderer chefen i Cowis tunnelsektion, Christian Boye. Han deltog i generalforsamlingen på Bornholm i 2013, og spørger man ham hvad argumentet skulle være for en fast forbindelse mellem Bornholm og Sverige svarer han: Nytte.

Cowi-ingeniøren understreger samtidig, at han ikke ved, hvor estimatet på 20 milliarder kommer fra.
– Det er i hvert fald ikke noget vi har meldt ud i forbindelse med det projekt, vi lavede dengang, siger han.

Borgmesteren var imod
Nytteværdien har altid ligget som det bagvedliggende incitament for tunnelen.
Drømmen om at komme hurtigt til og fra øen med den forjættende udsigt til Sverige.

I 2013 tog man mulighederne op til fornyet overvejelse. Skulle det være bil- eller togtunnel?
– Man anbefalede ikke en togforbindelse på grund af hældningsgraden, husker Peter Harteg.

I starten af de store tunnellers tid oplevede man, at togene gik i stå, når de skulle op fra dybet, fordi stigningsprocenten var for høj. Derfor anbefalede Cowi dengang en vejtunnel.

Men den brede opbakning udeblev.
– Bornholmerne elskede færgen, når de ikke kritiserede den ned til sokkeholderne. Og hvad med den unikke bornholmske økultur, sagde de? 20 milliarder? Det var for dyrt, fortæller Peter Harteg.

Selv borgmesteren var imod. Og satte et eksempel, som måske gjorde indtryk på andre tilhængere af et tunnelprojekt.
– Vi fik Rene Bloch, som sad i tunnelforeningens bestyrelse og i kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet, til at tale for en tunnelforbindelse. Men han kom til kammeratlig samtale hos Winni Grosbøll, og meldte sig kort tid efter ud af tunnelforeningen, siger Peter Harteg, der efterfølgende løb ind i borgmesteren på Torvet i Rønne. Som den tunneltosse han på det tidspunkt havde udviklet sig til at blive, standsede han op og spurgte, hvorfor Winni Grosbøll var imod en tunnel?

Dertil svarede den daværende borgmester, at hun var imod, fordi hun mente, at man ville sætte øens status som ø over styr med en tunnel til Sverige.
Dermed faldt sagen til jorden med et brag. For det er, ifølge Peter Harteg, et minimumskrav, at borgmesteren skal være klar til at drive tunnelsagen frem.

Prisen er sat for højt

Den bornholmske tunnelforening har været tæt på at lukke sig selv i flere omgange.
Et besøg af den færøske tunneltilhænger Marjus Dam i 2019 pustede midlertidigt ny luft i bevægelsen, og selv om foreningen var tæt på at nedlægge sig selv i februar 2024 lykkedes det, blandt andet ved Peter Hartegs mellemkomst, at holde drømmen om en tunnel i live.

I dag er Peter Harteg sikker på, at tunnelen bliver til en realitet. Også selv om Cowis seneste estimat ville få selv de mest lidenskabelige tilhængere af en tunnel til at vende cigaren en ekstra gang.

Tunnelveteranen tillader sig endda at sætte spørgsmålstegn ved ingeniørvirksomhedens nyeste beregning.
– Jeg tror, Cowi har sat prisen kunstigt højt, fordi de ikke vil risikere at underbyde, siger Peter Harteg, der gætter på, at den reelle pris for en tunnelforbindelse måske ligger omkring 30 milliarder.
– Best case, tilføjer han.
Worst case? Det er der ingen, der ved. Det er endnu ikke lykkedes at få lokalpolitikerne på Bornholm til at bakke op om en forundersøgelse.

Ideen skal rodfæstes i erhvervet

Der er imidlertid andre forhold, der arbejder for en tunnel.

For siden Harteg begyndte at drømme om en rørpost til Sverige, er klimabevægelsen kommet til. I dag skal alt ses gennem et bæredygtighedsfilter.
– Tiden har modnet projektet. Det er en ny generation, der er ved at tage over, en generation som er vant til, at transport er noget, der foregår nogenlunde simpelt. På vores seneste bestyrelsesmøde i tunnelforeningen sad vi og filosoferede lidt over de her ting. Der udledes frygtelig meget CO2 fra jetmotorer. Det er klart, at man kommer til at bruge rigtig meget CO2 på at lave tunnelen, men det er noget, der tjener sig ind på sigt. Stigningen i antallet af elbiler vil desuden gøre en tunnel meget mere miljømæssigt forsvarlig, siger Peter Harteg.

Han tror fortsat på, der er store samfundsøkonomiske gevinster at hente på en hurtig landevej til Sverige og Danmark.
– Jeg tror, vi vil blive koblet rimelig godt på den vækst der er i Øresunds-regionen. Man får en fleksibel arbejdsstyrke. Men det er en forudsætning, at det bornholmske erhvervsliv fremsætter et krav om en forundersøgelse. Jeg tror ikke, at politikerne vågner, før der er nogle interessegrupper på øen, som begynder at tage ideen til sig, siger han.

Peter Harteg er i dag 'ret overbevist' om, at tunnelen kommer.
– Forhåbentlig inden 2050. Jeg er snart 54, så det bliver nok mine børn, der får gavn af det.

Tunnelsyn

Det er i år 20 år siden, man for alvor begyndte at tale om en tunnelforbindelse mellem Bornholm og Sydsverige. Det er 30 år siden kanaltunnelen mellem Frankrig og England åbnede, og siden da er mange tunneler kommet til i blandt andet i Norge og på Færøerne.
Men hvad er fordelene, og hvad er ulemperne? Vil bornholmerne have en tunnel? Og er det overhovedet realistisk?
Tidende har talt med meningsdannere, eksperter og tunneltilhængere.
Læs, hvad de siger i Tidendes tunneltema.