Forfattermøde i børnehøjde

Forfattermøde i børnehøjde
Kim Ace er kendt fra sine musicaloptrædener - og så står han bag flere populære børnebøger. Foto: Simon Knudsen
NOTITS | KULTUR | 14. MAR • 11:32
NOTITS | KULTUR | 14. MAR • 11:32

Der bliver plads til både grin, fantasi og læseglæde, når børn og deres familier kan møde forfatteren Kim Ace på Rønne Bibliotek lørdag den 21. marts.

Børnebiblioteket inviterer til et levende og inspirerende forfattermøde, hvor Kim Ace fortæller om sit magiske univers af børnebøger.

Undervejs giver han et kig ind i, hvordan historier bliver til – og hvorfor bøger kan åbne døren til helt nye verdener.

Arrangementet er for børnefamilier med børn i alderen 6–12 år, og publikum kan både høre om forfatterens bøger, få inspiration til gode læseoplevelser derhjemme og få kreative ideer til, hvordan børn selv kan lege med ord og finde på deres egne historier. Det bliver sjovt.

Kim Ace er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole og har haft roller i populære musicalproduktioner som Tarzan og Dirty Dancing.

Under corona-nedlukningen fik han tid til at forfølge sin gamle drøm om at skrive bøger – og siden er historierne strømmet ud af ham.

I dag står han bag flere populære børnebøger, blandt andet fantasyserien Gemini, gyserserien Lucas O’Kult og bøgerne om Bastian og Bomuldsmonsteret.

Arrangementet kræver tilmelding på bibliotekets hjemmeside.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT