Når hjemmesiden er nede: Sådan får man trafikinfo om fly
Trafikstyrelsens hjemmesideleverandør har skruet op for sikkerheden, så risikoen for nedbrud på Bornholms Lufthavns hjemmeside er mindre.
I weekenden og igen tirsdag havde hackergruppen NoName057(16) udset sig Bornholms Lufthavn som offer for et angreb. Søndag lagde det hjemmesiden ned, mens det tirsdag lykkedes at afværge angrebet, fordi der var lukket for besøgende fra udlandet.
Også i september var lufthavnens hjemmeside udsat for et såkaldt DDoS-angreb, hvor hackere spammer en hjemmeside eller en server så meget, at den øgede trafik får hjemmesiden til at gå ned i en periode, så brugerne ikke kan få adgang. I dag er hjemmesiden bedre rustet til at modstå et sådant angreb end for fem måneder siden.
– Vores webside-leverandør har foretaget en række sikkerhedstiltag, så vi bedre kan modstå DDoS-angreb. Angrebet i weekenden var imidlertid mere intenst og sofistikeret, end vi har set det sidste halve år, hvor vi har afværget flere angreb på trafikstyrelsen.dk og bornholms-lufthavn.dk, fortæller Trafikstyrelsen via pressechef Frederik Roed.
For at beskytte sig mod sådanne angreb i fremtiden arbejder Trafikstyrelsen på yderligere sikkerhedstiltag, som har til formål at kunne afværge et angreb som det, man oplevede i weekenden, tilføjer han.
Bornholms Lufthavns hjemmeside er en underside til Trafikstyrelsens hjemmeside.
Trafikinformation bliver ramt
Hackernes DDoS-angreb rammer ikke sikkerheden i lufthavnen, men de kan lægge hjemmesiden med trafikinformationer ned. Da noget lignende skete for Københavns Lufthavn søndag, henviste lufthavnen til sin app, hvor informationerne var tilgængelige. Den mulighed er der ikke på Bornholm.
– Vi planlægger ikke en app-løsning, men man kan altid få de seneste flyinformationer ved at ringe til lufthavnen. Passagerer, der har booket billet til et DAT-fly, vil modtage en SMS direkte fra flyselskabet, hvis flyet for eksempel er forsinket, fortæller Frederik Roed.


NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration