Fra ni til fem afgange: Søndagen står for skud

DAT fjerner næsten halvdelen af afgangene om søndagen for at reducere omkostninger. Det kommer til at have negativ indflydelse på det totale antal passagerer, forudser Robert Rungholm.

Det bliver især om søndagen, at flyrejsende på ruten mellem Bornholm og København kommer til at mærke en reduktion i antallet af afgange. Tidligere har der i alt været totalt ni afgange i begge retninger - nu kommer der til at være i alt fem afgange på ruten på ugens sidste dag. Tre fra København og to fra Rønne.

Det bekræfter DAT's kommercielle direktør Robert Rungholm, ligesom at det også fremgår af flyselskabets bookingsystem.

Årsagen er, at DAT skal reducere omkostningerne for beflyvningen af Bornholm. I december blev Trafikkontaktrådet præsenteret for flyselskabets forventning om et tab på cirka 18 millioner kroner for året. Selskabet er presset af nye afgifter og billige færgebilletter. Derfor vil flyselskabets fokus i fremtiden være at opretholde antallet af afgange på hverdage om morgenen og eftermiddagen, hvor patienter, læger, pendlere og forretningsrejsende er med flyveren. Det bliver en fartplan, der ligger tæt op ad Region Hovedstadens minimumskrav om fem-seks afgange i hver retning på hverdage.

Negativ spiral

Antallet af afgange på ruten i hverdage vil fremover være uændret i forhold til, hvad det har været i et 'pænt stykke tid', oplyser Robert Rungholm. Men nogle af tiderne er lavet lidt om for at spare på personaleomkostningerne - og med justeringen af fartplanen kan selskabet spare cirka 20 procent på disse omkostninger.

Når DAT vælger at skære i antallet af søndagsafgangen er det ikke fordi, der har været et vigende antal passagerer disse dage. Men det er den måde, selskabet kan spare på mandskabsudgifter, forklarer Robert Rungholm.

Er I ikke bange for, at der er passagerer, der vælger en alternativ transportform, fordi I ikke længere kan tilbyde lige så mange afgange om søndagen?

– Jo, absolut. Det er derfor, det er en negativ spiral. Dét, at der bliver færre afgange, gør også, at der kommer til at være en højere belægning på de enkelte fly. Dét i sig selv presser priserne op. Frekvens avler frekvens - også den modsatte vej. Så dét, at der er færre afgange at vælge imellem, kommer til at have en negativ indflydelse på det, siger Robert Rungholm.

– Så det totale antal passagerer kommer uden tvivl til at glide. Så må vi se, om vi kan begrænse vores tab eller i hvert fald gå i nul ved at flyve mindre og have færre omkostninger men en højere indtægt per afgang, tilføjer han.

Ikke yderligere reduktion

Bornholmere, der rejser fra Bornholm og morgenen og hjem igen om eftermiddagen/aftenen, vil måske stille sig undrende over, at DAT nu skal reducere omkostninger, da man vil opleve et stort antal passagerer på disse afgange. Men på returafgangene til Bornholm om morgenen og til København om eftermiddagen er belægningen mindre og billedet derfor et helt andet, forklarer Robert Rungholm - og det ser bornholmerne jo ikke.

– Det er også uundgåeligt for en provinsrute, hvor trafikken hovedsageligt er den ene vej, erkender han.

Nu har I gjort det her, og I skal så evaluere den økonomiske effekt. Men er der risiko for, at I fremover må skære endnu mere ned i weekenden?

– Det tror jeg ikke, for at skære yderligere ned i weekenden vil ikke mindske vores personalebehov. Så længe passagererne i weekenden betaler de variable omkostninger, det koster at producere flyvningerne, så forudser jeg ikke det. Når vi er gået ned på henholdsvis to og tre afgange om søndagen, forventer jeg ikke, det ville gøre noget stort udslag på vores omkostninger, lyder det fra DAT's kommercielle direktør.

Erkender fejl

Har I været for dårlige til at polstre jer til de her nye tider?

– Hvad kunne vi have gjort, som ville betyde, at vi kunne acceptere at fortsætte med et tab på 18 millioner kroner om året? spørger Robert Rungholm.

– Det har uden tvivl været vores fejl - og det er nemt at være bagklog - at vi, da den nye færgekontrakt kom til (i 2018, red.) ikke med det samme tog konsekvensen af det. At vi ikke reagerede hurtigere og sagde, at vi kunne se en effekt af det på vores efterspørgsel. At vi kunne se, at færre passagerer fyldte sæderne ud. Det kunne godt være en fejl fra vores side, at vi ikke handlede hurtigere, lyder det fra Robert Rungholm.

Han forklarer det dog med, at corona stjal dagsordenen kort efter den nye færgekontrakt trådte i kraft, og man så slet ikke kiggede på bundlinjen længere men i stedet fokuserede på likviditeten.

– Det var ren overlevelse. Nu er der gået fire-fem år med det, og nu har vi vænnet os til de her færgepriser, siger den kommercielle direktør.