– Så hvis man står tilbage med kun en Kombardo-løsning, og den fortsætter med samme koncept, så står man med en ny udfordring, siger hun.
Kombardo har flere udgifter
Bornholms Passagerforening har ikke indsigt i, om der reelt er unfair konkurrence på busområdet, men formand Ann Hartl indrømmer, at hun da selv har undret sig lidt over, hvordan det kan lade sig gøre for Kombardo Expressen at tilbyde billetter, der koster stort set det samme eller er lidt dyrere som Bornholmerbussens.
Hun henviser her til, at Kombardo Expressen jo netop betaler en ekstraomkostning for at have bussen ombord på færgen, ligesom firmaet også har to busser i gang på samme tid, mens Bornholmerbussen kun har én, og dermed burde Kombardo Expressen have dobbelt så store lønudgifter til chauffører og dobbelt så store udgifter til vedligeholdelse af busserne.
– Men jeg har ingen dybere indsigter i deres forretningsstrategier, så det er svært at vurdere, siger Ann Hartl.