– Med Express 1 og Express 5 kan vi alle sammen have høje forventninger til mulighederne for at skubbe endnu mere på den positive udvikling på Bornholm, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen i pressemeddelelsen.
For at færgen kan blive på Bornholm har det krævet et tillæg til kontrakten om besejlingen af Bornholm, da Express 1 er en væsentlig dyrere færge.
Da der ikke var udsigt til flere tilskudsmidler fra Transportministeriet, måtte der findes en alternativ løsning, som altså blev, at kun de billetter på Express 1, der svarer til kapaciteten på Max sælges indenfor kontrakten, mens resten af kapaciteten på Express 1 kan sælges kommercielt.
– Vi tror og håber, at vi kan sælge de ekstra billetter - og det til priser, som bornholmerne kender i forvejen i højsæsonerne, udtaler Carsten Jensen.
I første omgang skal kontrakten løbe i et år, hvorefter begge parter skal evaluere på ordningen.