Boccia er en af de idrætsgrene, man kan dyrke i Handicap Idrætsforening Bornholm, hvor de fleste medlemmer han en funktionsnedsættelse. Foto: Jesper Gynther
Krydser fingre for fremtiden
På idrætssiden tilbyder foreningen boccia, bevægelse i varmtvandsbassin og showdown, som primært spilles af personer med nedsat syn.
Ifølge Kim Jacobsen er det nok øens mindste idrætsforening, men den har en vigtig funktion, for selv om den er for alle, har den primært medlemmer med funktionsnedsættelse.
– Så Handicap Idrætsforening Bornholm har en vigtig rolle, men det ser også sort ud for os, hvis vi ikke finder en ny kasserer. For så har vi kun valget mellem enten at hæve kontingentet med 100 procent, så vi kan betale DGI for opgaven, eller helt at lukke foreningen ned, men ingen af de to løsninger er noget, vi har lyst til, siger han.