Ny guide skal inspirere og vise vej

NOTITS | KULTUR | 18. FEB • 18:00
NOTITS | KULTUR | 18. FEB • 18:00

"Bornholm – en følelse, der aldrig slipper".

Ja, med disse ord præsenterer en ny hjemmeside, feelbornholm.com, sig, idet den ønsker at være en turistguide for folk, der holder af Bornholm.

Det er Helle og Kristian Kragh, der står bag det nye tiltag, som de på hjemmesiden oplyser, at de har arbejdet på siden juni 2024, og nu altså er gået i luften.

Og de forklarer videre blandt andet:

"Grunden til, at vi har brugt så mange timer på at skabe FeelBornholm, er egentlig enkel: Vi kunne simpelthen ikke lade være. Bornholm er mere end et sted for os – det er en følelse, som ikke vil slippe, og som vi har lyst til at dele med andre.

Vi har begge mange års erfaring fra turistbranchen i forskellige sammenhænge. Gennem årene har vi ofte talt om, hvordan vi selv ville ønske, at en moderne turistguide til Bornholm blev grebet an. Til sidst fangede bordet – og i dag skaber vi den guide, vi selv har savnet.

FeelBornholm er et samarbejde mellem os som privatpersoner med en dyb kærlighed til Bornholm og Kristians virksomhed, Bykragh, som udvikler professionelle webapplikationer – primært inden for undervisning og turisme. Kombinationen af indhold, formidling og solid teknisk platform er helt central for vores tilgang."

Og videre:

"FeelBornholm er i dag en avanceret online turistguide, skabt med omhu, nysgerrighed og faglighed. Brug den til at gå på opdagelse på øen – den samme ø, som igen og igen har fanget vores hjerter."

FÅ ABONNEMENT