– Væksten på Billund-ruten er mere beskeden, men stadig meget tilfredsstillende. 7,1 procent flere passagerer fløj på ruten sammenlignet med samme periode sidste år, fortæller Ann Hartl og tilføjer, at rejsetiden også på den rute er en væsentlig faktor.
Som nævnt er Aalborg- og Billund-ruterne sæsonruter, og sæsonens sidste afgang til Aalborg fandt sted den 28. september, mens den sidste afgang til Billund bliver den 19. oktober.
På København-ruten oplevede DAT en passagervækst på knap fem procent, hvilket Ann Hartl betegner som positivt.
DAT flyver på regionale ruter i Danmark, Norge, Tyskland og Italien, og i juni, juli og august oplevede flyselskabet i alt en passagervækst på syv procent sammenlignet med samme periode sidste år, hvilket man er meget tilfreds med.