Da besætningen gjorde flyet klar til afgang lørdag formiddag, var det med målet at komme afsted mod Bornholm til planlagt tid klokken 9.40. Men under forberedelserne til afgangen var der en fejlindikation på den mekanisme, der frigører vingernes kontrolflader - de såkaldte ailerons.
Det oplyser flyselskabet DATs kommercielle direktør, Robert Rungholm, i en mail til Tidende.
– De er låst fast, når flyet er parkeret, så de ikke bevæger i vinden, og skal frigøres inden flyvning. Besætningen forsøgte at resette systemet uden held, og der var ikke andet at gøre, end at sende en tekniker over fra København, forklarer Robert Rungholm.