Disco-brag vender tilbage til Aakirkeby

Disco-brag vender tilbage til Aakirkeby
Sidste års vindere Magnus & Monkey Business. Foto: BM Visuals
NOTITS | KULTUR | 14. APR • 20:00
Af:
Luna Skovhus Hjorth
NOTITS | KULTUR | 14. APR • 20:00

Aakirkeby Hallerne bliver igen centrum for blinkende lys, tung bas og DJ-konkurrence, når Danish Disco Battle vender tilbage lørdag 6. februar 2027.

Danish Disco Battle er Danmarks største konkurrence for mobile diskoteker, og for sjette år i træk samles nogle af landets stærkeste crews på Bornholm for at dyste i lyd, lys, DJ-performance og det samlede show. Her skal deltagerne dyste i blandt andet lydkvalitet, lysshow, DJ-performance, teknisk opsætning og den samlede oplevelse.

Sidste år gik sejren til det lokale hold Magnus & Monkey Business fra Nexø, og nu er spørgsmålet, hvem der snupper titlen i 2027.

Aftenen byder også på liveunderholdning, mens dommerne voterer. Hovednavnet er endnu ikke offentliggjort, men bliver afsløret i slutningen af april.

I 2026 tiltrak arrangementet over 500 gæster, og arrangørerne forventer endnu større interesse næste år. Danish Disco Battle holdes i Aakirkeby Hallerne lørdag 6. februar 2027. Aldersgrænsen er 13 år.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT