Således blev Bornholm den første filial på landsplan i den nye fusionsbank AL Sydbank.
– Nu samler vi flere kolleger, flere kompetencer og mere viden på samme adresse for at styrke vores ambitioner om at gøre AL Sydbank til Bornholms bedste bank – til gavn for både privat-, erhvervs- og Private Banking-kunder, siger erhvervsdirektør Nikolaj Nexø Grønnegaard i en pressemeddelelse.
Han fortæller, at den nye filial nu er klar til at invitere kunder, samarbejdspartnere og andre interesserede til åbent hus i de nye, fælles lokaler.
Det sker torsdag 16. april.