Det fortæller Dagens Byggeri.
At der går endnu et halvt år, før fjernbusserne kan bruge terminalen, skyldes, at det har taget lang tid at finde en leverandør af det system, der skal styre trafik og passagerinfo. Hele tre udbudsrunder skulle der til, inden TV 2 Kosmopol i september kunne fortælle, at der var fundet en leverandør.
Den nye busterminal ligger mellem jernbaneskinnerne og Carsten Niebuhrs Gade. Selve terminalbygningen er 500 kvadratmeter stor og indeholder ventefaciliteter, toiletter og kiosk. Der er elevator og trappe til Dybbølsbro. Projektet er næsten et år forsinket.