BHS-direktør: Vi har brug for en decideret godsfærge – og Hammershus er for lille

Varerne kommer for sent frem til Bornholm, gør det sværere at drive en transportvirksomhed og skaber usikkerhed for offshore-virksomhederne på Rønne Havn. Det er nogle af konsekvenserne af den pressede fragtkapacitet, fortæller Mikkel Lund Ørum fra BHS Logistics efter Transportministeriets afslag på ekstratilskud.

Flaskehalsen for godstransporten til og fra Bornholm står allerhøjest på dagsordenen i borgmester Jacob Trøsts arbejde på transportområdet, fortalte han tirsdag i Tidende. Men trods mange idéer er der ikke fundet nogen løsninger.

Transportministeriet afviste før sommerferien at øge tilskuddet til Bornholm, hvilket betød, at Molslinjens forslag om at indsætte Povl Anker som fragtfærge to gange om ugen i uge 34-43 måtte opgives. Det ville have kostet 10,6 millioner kroner.

I Trafikkontaktrådet har formand Jacob Trøst selskab af BHS Logstics’ afdelingsdirektør Mikkel Lund Ørum, som repræsenterer DI-Transport & DI Bornholm og i sit job har ansvaret for håndteringen af den bornholmske transport.

Han fortæller, at den mest direkte konsekvens af den manglende kapacitet er, at varerne bliver forsinket til og fra Bornholm.

– Varerne kommer ikke til Bornholm i det tempo, som de bornholmske virksomheder har behov for, siger Mikkel Lund Ørum.

– Nogle gange er det forbrugsvarer, som skal forbruges af private, andre gange er det dele til produktionen, som ikke kommer hertil rettidigt og derved forsinker processen – eller skaber en risiko for, at produktionen skal ligge stille, på baggrund af at der mangler råvarer.

Er det problemer, der er lige store hele året?

– Det største pres på færgen ligger fra start-marts indtil begyndelsen af industriferien, og det er en lang periode. Og så kommer der formentlig en periode her midt-sidst på året, hvor der vil mangle kapacitet. Lige nu er det ikke så galt, men det er jo fordi, at virksomhederne er kommet tilbage fra ferie for få uger siden. Alle skal lige i gang igen. Der er altså ikke så stort tryk på lige nu, men det kommer der snart.

Ringe i vandet

Presset er størst i hverdagene, mens det i weekenden ofte er muligt at få de overskydende løstrailere med færgen.

– Set hen over ugen er der plads nok samlet set. Det er bare ikke i weekenden, at behovet er der – det er i hverdagene, fastslår Mikkel Lund Ørum.

Han fortæller, at kapacitetsproblemerne år for år bliver værre og værre. For en transportvirksomhed er det et selvstændigt problem, at containere for ofte er nødt til at blive stående på kajen.

– En trailer, som står på Sjælland med gods og ikke kan komme til Bornholm, mangler jeg på Bornholm dagen efter. Men jeg kommer også til at mangle den på Sjælland, for når den ikke kommer hertil, kan den heller ikke kommer tilbage igen. Så det gør, at vores omkostninger til materiel stiger kraftigt, forklarer afdelingsdirektøren.

– Rent tidsmæssigt skubber vi hele tiden en pukkel foran os. En trailer, der står over, vil vi prioritere op, men så er der bare noget andet, der bliver stående. Så det er et konstant puslespil og prioritering af, hvem der skal og ikke skal have varer.

Vil en indsættelse af Povl Anker løse problemet?

– To ugentlige afgange midt på ugen ville kunne tage toppen. At supplere med Povl Anker vil være en brugbar løsning på kort sigt. Som godsfærge tager den 20 trailere, og det gør selvfølgelig en forskel.

Hammershus er ifølge Mikkel Lund Ørum for lille til at være en decideret godsfærge. Foto: Jacob Jepsen

En decideret godsfærge

Som passagerfærge er Povl Anker dog ikke designet til store godsmængder ligesom Hammershus, og derfor bør den langsigtede struktur være en anden, mener Mikkel Lund Ørum.

Hvad ville være den optimale løsning?

– Det optimale ville være en decideret godsfærge. Der er hele tiden fokus på, at der også skal være plads til mere end de løstrailere, som vi sender frem og tilbage. Andre transportører, som ikke bor på Bornholm, skal også frem og tilbage, og sådan skal det være. Og der skal personbiler og personer med.

Mikkel Lund Ørum forklarer, at Hammershus råder over cirka 1.500 længdemeter til løstrailere, men en del af vogndækket optages af andre køretøjer. En trailer er knap 14 meter lang.

– Så der burde kunne være cirka 100 trailere, hvis der skal være lidt plads imellem dem. Men vi tager kun 70 med på daglig basis. Med en decideret godsfærge, der kun tog gods, ville vi kunne få nogle flere trailere med, siger han.

Hvis Hammershus udelukkende var til gods, ville det så være tilstrækkeligt på den lange bane?

– Hammershus er en fantastisk færge, som vi er superglad for. Den er bare for lille.

Er drømmescenariet på lang sigt så at få en helt anden godsfærge?

– Ja. Sådan som godsmængderne stiger – også i forhold til de store projekter på Rønne Havn – så vil Hammershus, selvom man lavede den om til en godsfærge, være for lille.

Vigtigt for havnens projekter

Vindmølleprojekter på havnen i Rønne lægger en gang imellem beslag på rigtig meget plads på Hammershus. Transportbehovet er koncentreret omkring opstarten og afslutningen af de store udskibningsprojekter. Mikkel Lund Ørum peger på, at det kan skade de bornholmske muligheder for at tiltrække offshore-virksomheder, hvis de oplever, at transporten af gods bliver besværlig eller for dyr.

– En kran som den, der står ude på havnen og flytter rundt på elementerne til vindmøller, fylder cirka 70 trailerlæs. Og de skal fragtes inden for ganske få dage, og det kan vi simpelthen ikke med den kapacitet, vi har nu, siger Mikkel Lund Ørum.

Behøver sådan en kran absolut at skulle transporteres med færgerne?

– Du kan sagtens gøre det med en coaster. Det blev de også nødt til i sommer, fordi det skulle ske omkring Folkemødet. Men for det første er det dyrere, og dernæst giver det for de selskaber, der skal bruge havnen og kranerne, en bekymring for, om Bornholm har den fornødne kapacitet.

– Vi skal kunne løfte de fremtidige projekter. Ellers er risikoen, at de ikke kommer. Og derfor er det så vigtigt med færgekapaciteten. Det må ikke være en hæmsko for dem, understreger Mikkel Lund Ørum.