Snedkeri fra Østermarie har et snit med i ny type vindue

ERHVERV

Siden kravene til isoleringsevnen i vinduer med energiklasse A blev skærpet 1. februar, har byggebranchen troet, at to lags-vinduer var på vej ud. At de kun kunne anvendes i sommer- og fritidshuse, og A-mærket kun ville kunne gives til vinduer med tre eller fire lag. Det fremgår for eksempel af en artikel om vinduer inde på byggemarkedet XL-Bygs hjemmeside. Og det var da også rigtigt – indtil for nyligt.

Teknologisk Institut har givet en ny type to lags vinduer en energiklasse A-certificering. Der er tale om en ny type glas udviklet på en fabrik i Tyskland i samarbejde med Teknologisk Institut og en håndfuld danske snedkerier, herunder AT Snedkeri i Østermarie.

– Vi har lavet vinduer i 30 år og er vant til at måtte følge med tiden, siger snedkermester og driftsleder på AT Snedkeri, Thomas Enni.

– Alle de større fabrikker har forberedt sig i et års tid eller to og omstillet sig til trelagsvinduer. Vi har ikke haft råd til at kunne forberede og i så god tid, så vi har ventet. Og nu har det så kunnet lade sig gøre for os at få godkendt et to-lags vindue, der opfylder isoleringskravene, og det kan anvendes i klassiske byggerier.

Specialister i klassiske ruder

De nyudviklede vinduer er netop afgørende for klassiske og ældre bygninger. De består ofte af vinduer med to lag, og de kan ikke udskiftes med vinduer med tre lags-glas, uden vinduet og bygningen ændrer udseende.

Der forklarer Thomas Enni, som fortæller, at det tog omkring et år at udvikle det nye vinduesglas og cirka én måned at få det godkendt. Han understreger, at AT Snedkeri kun har været med i udviklingsprocessen og derfor ikke har nogen andel i patentet på det nye glas, men at snedkeriet i Østermarie vil være blandt de første i Danmark til at forhandle de nye A-certificerede to lags-ruder.

Det er både Thomas Enni og hans kone og ejeren af AT Snedkeri, Ann-Sofi Enni, godt tilfredse med.

De har nemlig specialiseret sig i at bygge vinduer til ældre byggerier og nybyggerier i klassisk stil. Den nye type glas betyder, at de mere eller mindre kan fortsætte produktionen og forretningen, som de plejer.

– Vi har heller ikke lyst til at lave trelags-vinduer. For det første er det grimt. Det giver en utrolig dybde i vinduesrammen, som ikke er kønt. Det gør også, at de vejer en tredjedel mere, og at hængsler og træ og alt muligt andet, det kommer til at hænge. Og det påvirker også lysindfaldet og ser ikke pænt ud i ældre bygninger, siger Thomas Enni.

40 års erfaring

Thomas Enni har lavet vinduer i 40 år, og han kan ikke forestille sig at lave andet.

– Vinduer er hele vores liv.

Da han startede ud, var der fem-seks virksomheder på Bornholm, der beskæftigede sig med at lave klassiske vinduer. I dag er det kun AT Snedkeri.

Men der er nok at lave, da øen netop har mange klassiske bygninger, og byplanerne stiller høje krav til at bevare byernes klassiske stil. Det giver AT Snedkeri en solid hjemmebase, men virksomheden har også mange opgaver ovre.

Faktisk har der været så travlt i snedkeriet det forgange år, at de har måttet øge antallet af ansatte fra fire til ni. Og hvordan gør man så det i et markedet, der er totalt ribbet for snedkere?

– Vi har taget to lærlinge ind, ansat en ufaglært, men dygtig arbejdsmand og to uddannede snedkere, som var gået på efterløn, siger Ann-Sofie Enni.

Foto: Jacob Jepsen

Vinduesnørder

AT Snedkeri har endnu ikke produceret sit første vindue med den nye type glas, men ligeså så snart, ordren er der, kan de gå i gang. Det er kun dimensionerne, de skal ændre på.

Kunderne vil dog ikke kunne mærke den store prisforskel på tre lags-vinduer og de nye med to lag, da glasset er dyrt at producere. Så prisen vil være omtrent den samme.

Skulle vinduerne gå hen og blive en kæmpe succes, har AT Snedkeri ikke tænkt sig at hoppe med på vognen. De har det ganske fint, som tingene er lige nu, og har hverken behov for eller rum til at vokse yderligere, oplyser Ann-Sofie Enni.

– Det har vi heller ikke lyst til. Det er bedre at få de sjovere opgaver, men det kræver, vi har certificeringerne for at kunne få dem, tilføjer Thomas Enni.

Hvad er det der fascinerer dig ved vinduer, Thomas?

– Det er håndværket i det, og nu ved jeg så meget om det. For eksempel at det glas, vi lægger i vores koblede vinduer – fra før 1910 brugte man mundblæst glas, der var meget ujævt i det.

Foto: Jacob Jepsen

I 1910 begyndte man at anvende maskintrukket glas, en metode som man stadig bruger i dag, hvis vinduerne skal se gamle ud. I 1960 opfandt man så floatglas, som er det, man bruger i termoruder. Alle de der nørdede ting, som man har lært med årene, svarer snedkermesteren.

– Men det er også sjovt, at man har kunnet finde ud af, at man stadigvæk kan få det der trukket glas, indskyder Ann-Sofie Enni.

– Ja, det har vi jo på lager. Og du kan tydeligt se forskel på en vinduesfacade med gamle vinduer, hvis du midt i skifter en enkelt rude, som ikke er trukket, siger hendes mand.

Men hvorfor vælger man bare ikke at sige "så skifter vi bare alle ruderne?”

– Det giver en sjæl og noget charme at se på, understreges det fra Thomas Enni.