I Møbelfabrikkens hal 2 lever det gamle videre i det nye

BÆREDYGTIGHED

Råd i vinduer og gulv og 268 ubrugte kvadratmeter blev for meget at se på for Møbelfabrikkens direktør Carsten Aalling. Hal 2 skulle renoveres.

Men det skulle ikke være på ud-med-det-gamle-ind-med-det-nye-måden. Det skulle være på Møbelfabrikkens måde med at tænke bæredygtighed og cirkulær økonomi.

Direktøren for Møbelfabrikken har længe gerne villet stifte erfaring med at bygge i genbrugsmaterialer. Han havde skaffet sig kontakterne og opbevaret lidt materialer fra andre projekter, og med renoveringen af Hal 2 skulle erfaringerne sås og høstes. Hovedproblemet meldte sig med det samme.

– Når vi fortalte en håndværker, at vi skulle renovere gulvet eller væggene med genbrugsmaterialer, ville de enten ikke, fordi de ikke havde erfaringen med genbrugsmaterialer, eller hvis de endelig bød ind, var det med livrem og seler, og deres overslag smadrede hele budgettet.

For at kunne overholde sit stramme budget besluttede Carsten Aalling sig for at anvende håndværkere på de mere regulære opgaver som loft, el, vinduer, varmepumper og mekanisk ventilation, og til opgaverne om genbrugsmaterialer ansatte han sine egne folk. En gammel faglærer, Mick Iversen, og en murer og en tømrer.

Møbelfabrikken har gemt to af hal 2's gamle viduer og sat dem op inde i hallen. Bag vinduerne har Carsten Aalling i samarbejde med Nexø Museum fået installeret et par gamle billeder fra dengang, der stadig blev produceret møbler. Foto: Jens-Erik Larsen

Eksperiment med genbrugsmaterialer

I foråret 2021 er renoveringen af hal 2 færdig. En rejse, der har taget tre år. Fra da Carsten Aalling startede med at skrive ansøgninger til fondsmidler i marts 2018, til at de sidste fondsmidler indløb i 2019, til at arbejdet endelig kunne begynde i september 2020.

– Det gamle var en træt og nedslidt hal, som ikke rigtig kunne mere, og nu er det nærmest som fugl Fønix, hvor der af asken er kommet en brugbar multifunktionshal op ad asken.

Renoveringen har kostet 1.450.000 kroner i fondsmidler.

Formålet med at benytte genbrugsmaterialer var ikke kun for direktørens egen fornøjelses skyld. Han vil gerne lave et showroom, der skal vise bornholmerne, hvad man kan bruge genbrugsmaterialer til.

Gennem en kontaktperson, som Carsten Aalling refererer til som nedrivnings-jesper, har Møbelfabrikken skaffet træ og mursten fra et ned rivningsprojekt på Dynegård i Klemensker, som i sin tid i øvrigt var kendt for sine æbler.

– Der var en sidebygning med nogenlunde fornuftigt træværk, der blev transporteret til savværket i Østerlars, som savede brædder ud af konstruktionstræet, som vi brugte til vægdekorationen.

– Murstene kommer også fra Dynegårds gamle hovedbygning, hvor vi skrabede og rensede alle stenene og lavede den her prøvemur, som ikke bærer noget. For der er en masse regler omkring brugen af genbrugsmaterialer, som man ikke har helt styr på, og da vi ville bygge, kunne man ikke bruge genbrugsmaterialer til bærende konstruktioner. Det kan man nu, men ikke for seks måneder siden.

Hallen kan deles af en skydedør, der er bygget ind i rummets midterdel, og den er også bygget af 70 procent genbrugsmaterialer.

Den nyrenoveret hal 2 på møbelfabrikken står klar, og med mulighed for at dele hallen i to rum med en skillevæg gemt i midterstykket. Foto: Jens-Erik Larsen


Et laboratorium for vilde ideer

Når hallen i den nærmeste fremtid åbner dørene for sine nye brugere, vil det også være med små informationstavler, der fortæller om stedets historie og de genbrugsmaterialer, der er blevet anvendt.

Hvorfor er det vigtigt for dig at bevare ånden fra den tid her. Hvad er det, der fascinerer dig ved den?

– Jeg kan gode lide den tid her med det oprindelige erhverv, høj faglighed, Bornholm som kunne producere møbler, der var en konge værdig. Jeg kan lide at samle alle de her referencer på et sted. Tag Dynegård, som også har sin egen unikke historie som æbleproducent. Ved at gøre det, så får man et alternativt, anderledes rum, der skal inspirere.

Hvem, forestiller du dig, kommer til at bruge den?

– På den korte bane skal vi arbejde med at formidle om bæredygtighed og cirkulær økonomi ved nedslag, som udstillinger, foredrag, filmaftener, debatter, samarbejder og lignende.

– På den lange bane skal vi etablere en praksis gennem de fællesskaber, der er i og rundt om møbelfabrikken. Her er tanken, at hal 2 skal være et samlingspunkt, siger Carsten Aalling.

Visionen er, at hal 2 viderefører det arbejde – og ikke mindst den filosofi – der allerede udføres på Møbelfabrikkens snedkerværksted og systue, men på et mere borgernært plan.  Med udgangspunkt i det borgernære forbrug, vil Møbelfabrikken løfte ambitionsniveauet til noget, der på sigt gerne må blive til en forretning og gerne på et nationalt eller internationalt plan. Noget der skal munde ud i en regulær produktion i hallen, som kan give arbejds- og praktikpladser. Men ikke noget, der er i konkurrence med eksisterende bornholmske virksomheder.

– Vi vil for eksempel ikke være møbelpolstrere. Dem har vi en masse dygtige af her på Bornholm. Vi vil være et laboratorium, hvor vi eksperimenterer med genbrugsmaterialer med henblik på at finde på nye produkter eller metoder, der kan genindinføre materialerne i virksomhedens værdikæde eller i forbrugssamfundet.

– Kunne man for eksempel tage genbrugstøj, eksempelvis uld, og sy nye beklædningsgenstande ud af det ved at behandle dem herinde? Det er en mulighed. Men kan vi tage det videre ved for eksempel at se på, om vi kan kombinere genbrugsmaterialet uld med genbrugsmaterialet plastik?

Blandt de genbrugsmaterialer Møbelfabrikken har skaffet er mursten fra det gamle Dynegård. Foto. Jens-Erik Larsen

”Byggemarked” for genbrugsmaterialer

Således lyder visionen for selve produktionshallen, men arbejdet har også kastet en anden ambition af sig. Carsten Aalling vil gerne skabe – af mangel på et bedre ord – et byggemarked for genbrugsmaterialer.

Gennem renoveringsarbejdet med hal 2 oplevede møbelfabrikkens direktør, hvor besværligt det for det første er at skaffe genbrugsmaterialer på Bornholm, og for det andet at finde håndværkere, som kan og vil arbejde med disse materialer. Carsten Aalling mener, det er fordi, det ikke er sat i system.

Derfor er Møbelfabrikken for et par uger siden gået med i et netværk, blandt andet bestående af Gate 21, Byg 360 og Bofa, som vil forsøge at sætte genanvendelsen af genbrugsmaterialer i byggeriet i system, så det bliver nemmere for private, bygherrer og håndværkere at navigere i det her felt i fremtiden.

– Vi vil arbejde med en løsning, der går ud på, at når man bryder gamle huse nede, sorterer man byggematerialet i de fraktioner, der giver mening at genbruge. Det vil være tegl, mursten og træ, og til det vil vi her på Møbelfabrikken lave en oplagringsplads.

I forlængelse af det skal der også udvikles et system, der registrerer byggematerialerne og styrer de lovpligtige informationer.

– Når vi gør det her så effektivt logistisk og gør det så nemt, som var det et ganske almindeligt byggemarked, så tror jeg på, at det lige nøjagtigt er det, der skal til for, at det kan få succes.