Sundhedschefen: Særligt to ting udfordrer bornholmerne lige nu

Sundhedschefen: Særligt to ting udfordrer bornholmerne lige nu
– Når jeg går på pension, så tror jeg ikke, jeg vil sige, jeg har løst opgaven, men måske vil jeg kunne se, at jeg har gjort bare en lille bitte forskel. Og det synes jeg er vigtigt, lyder det fra kommunens sundhedschef Iben Kyhn Riis. Foto: Line Søndergaard Hansen
NYHED | ABONNENT | 4. FEB 2023 • 10:30
NYHED | ABONNENT
4. FEB 2023 • 10:30

På landsplan går det den forkerte vej med borgernes sundhed. Bornholm følger det mønster, og særligt to emner udfordrer den lokale sundhed lige nu, fortæller sundhedschefen, der tiltrådte stillingen sidste år. Hun glæder sig til arbejdet, og hun håber at kunne hjælpe borgerne til at træffe et oplyst valg om, hvordan de skal leve deres liv.

 

”Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom, smerter eller andre skavanker."

Definitionen fra WHO (Verdenssundhedsorganisation, red.) hænger på et udprintet A4-ark på opslagstavlen i kommunens Center for Sundhed ved siden af gamle coronavejledninger og plakater med FN's verdensmål.

Og den definition kender sundhedschef Iben Kyhn Riis udmærket godt.

– Men det er sikkert ikke det, du er interesseret i at høre, siger hun til spørgsmålet om, hvad hendes definition på sundhed er.

– For mig selv handler det om, at jeg lever et liv, hvor jeg er i stand til at træffe vigtige beslutninger for mig selv. Og det handler om, at jeg har det så godt, at jeg kan passe mit arbejde, for jeg elsker at gå på arbejde. Jeg skal også være bevægelig, så jeg kan bevæge mig rundt på arbejde og i min fritid, og jeg skal have det godt, siger hun og gør det lidt mere generelt:

– Hvordan lever man sit liv bedst muligt, der hvor vi er? Det har vi selv indflydelse på, og nogle gange kan vi ikke håndtere den indflydelse af forskellige grunde, og så har vi brug for noget hjælp. Og der kommer kommunen blandt andet i spil med nogle af de tilbud, vi har med rådgivning, vejledning, undervisning, så man kan prøve at få lidt hjælp til at kigge på, hvordan man kan få det bedre, siger hun.

Et bevidst valg

Iben Kyhn Riis er uddannet sygeplejerske, og da hun den 1. maj 2022 satte sig i chefkontoret i den gamle lejlighedsbygning på den meget passende adresse Helsevej i Rønne, var det med en lang række titler og erfaring fra sundhedssektoren bag sig.

Hun har arbejdet med kvalitet og udvikling, og så har hun været chefsygeplejerske og senest været ansat i Næstved Kommune i en lignende stilling som den, hun har nu.

– Men så kom jeg til Bornholm. Det var bevidst, siger hun og fortæller, at hendes mand er født og opvokset i Gudhjem, og at de altid er kommet meget på Bornholm.

– Jeg så stillingen og tænkte, ”jeg er 54, så hvis jeg skal prøve det, mens jeg har energi, så er det nu”, fortæller hun.

I de første måneder pendlede hun til og fra jobbet, men da hendes mand fik job på Bornholm i efteråret, solgte de deres hus i Næstved og flyttede til Hasle i oktober. 

Ledernes chef

Med titlen som sundhedschef er Iben Kyhn Riis ansvarlig for alle afdelingsledere inden for hendes center.

– Jeg er chef for sundhed og forebyggelse, og det består af mange forskellige afdelinger, som spænder bredt fra tandpleje til stof og alkoholrådgivning, forebyggelse, sundhedsfremme og sygepleje. Det er en flok meget erfarne, dygtige ledere, jeg er chef for, og mit arbejde handler om at sørge for, at de kan løse deres arbejde bedst muligt, og det handler om at være med til at lægge et strategisk niveau for kommunen om, hvor vi skal hen i fremtiden.

Og så sidder hun i samarbejde med den øvrige ledelse med ansvaret for at beslutte, hvad der skal gøres med økonomien på området.

– Hvordan kan vi se på de her udfordringer på en måde, som gør, vi kan løse dem bedst muligt? Det er vi nødt til, for vi har ikke uanede mængder penge. Havde vi haft det, var der ingen problemer, siger hun og fortsætter:

– Det er mine medarbejdere, der har den faglige viden. Jeg går også rundt derude og hører og mærker, hvad der sker. Det er så vigtigt, vi arbejder sammen, for hvis jeg bare skal sidde på det her kontor, så løser jeg ikke min opgave godt nok. Jeg er nødt til at have den viden, der gør, jeg kan træffe de rigtige beslutninger.

Det generelle billede

Det helt store spørgsmål på dagsordenen, da Tidende møder sundhedschefen, er at få en status over, hvordan det står til med bornholmernes sundhed.

Og det er et stort spørgsmål at svare på, men Iben Kyhn Riis har forberedt sig ved at tage et godt kig i Region Hovedstadens sundhedsprofil fra 2021, som sammenholder sundhedsdata fra kommunernes borgere inddelt i alder og køn.

– Og hvordan ser det så ud på Bornholm, er det værre eller bedre end andre steder? Vi følger sådan set landsudviklingen, som går den forkerte vej for alle, lyder den lidt nedslående konklusion fra sundhedschefen, der har taget et par nedslag med om bornholmernes sundhed.

Der er sket et fald i andelen, der ryger cigaretter dagligt og den tid, vi bruger på at sidde stille. Og så er der sket et fald i andelen af unge i alderen 16-34 år, der har brugt hash inden for det sidste år, nævner hun som nogle af de områder, hvor der har været en positiv udvikling. Men så skifter det.

– Flere bruger e-cigaretter og andre tobaksformer. Og det giver ret god mening i, fordi folk er holdt op med at ryge almindelige cigaretter, siger hun og fortsætter:

– Der er sket en stigning i andelen af borgere, der føler sig ensomme, borgere der er moderat og svært overvægtige, og så er der sket en stigning blandt de unge, der har sex uden prævention og som altså ikke har et ønske om at få børn.

Der er også sket en stigning i andelen, der har brugt andre stoffer end hash. Og der er også flere, der har ubehag og smerter i bevægeapparatet, altså ondt i ben, knæ, ryg.

To store udfordringer

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en folkesundhedspolitik med seks fokuspunkter, der skal arbejdes med: mental trivsel, rygning, social ulighed, unges alkoholforbrug, svær overvægt og bevægelse.

Og netop mental trivsel og rygning er de to ting, Iben Kyhn Riis nævner som de største udfordringer i forhold til bornholmernes sundhed lige nu. Og det er særligt de unge, der er et fokuspunkt, for jo tidligere man sætter ind, jo mere kan det forebygge i fremtiden, og fordi den mentale og fysiske sundhed hænger sammen, så vil man også kunne hjælpe på mange andre områder ved at fokusere på at forbedre den mentale trivsel.

– De unge mennesker oplever sig stressede og ensomme i en stigende grad, siger hun og viser igen tilbage til sundhedsprofilen.

– I forhold til alle i regionen i 2021, så var der en tredjedel flere unge, der følte sig stressede her på Bornholm end samlet i regionen. Hvorfor ved vi ikke, og vi ved heller ikke, om det har udviklet sig under og efter corona. Det har vi ingen data på.

Og der skal arbejdes på at underbygge den trivsel i dagtilbud, skoler og i fritidslivet, siger hun, og det kan gøres på mange måder og på tværs af kommunens centre.

– Vi ser på at lave nogle tilbud og sunde fællesskaber til nogle af de unge, der mistrives og ser på, hvordan vi kan tilbyde nogle sunde rammer og gøre det lettere at træffe de sunde valg. Nu skal vi have en ny skolechef, så der vil det være oplagt at se på, hvordan vi kan lave noget sammen, og måske også hvor vi rækker ud til civilsamfundet. Der er mange idrætsforeninger, der gerne vil have flere ’kunder’ i butikken og også gøre en forskel, siger hun.

– Hvis vi kan få de unge ud og give dem nogle sunde relationer, leve sundere og bevæge sig mere, så er det godt givet ud i den anden ende, hvis de ikke bliver inaktive, ensomme og har brug for hjælp fra psykiatrien eller andre steder.

Iben Kyhn Riis fortæller, at kommunen arbejder meget med mental trivsel og nævner STIME-projektet som et eksempel på noget, der fungerer godt. Det er en indsats, hvor kommunens tilbyder skræddersyede forløb til familier med børn og unge i psykisk mistrivsel.

Mulighed for hjælp

Og så skal der fokus på rygning - også røgfri tobak som snus og puffbars, som er blevet mere udbredt.

– Vi ved godt, at rygning er usundt, og hvis der er noget, man kan blive rigtig syg eller dø af, så er det rygning over lang tid, siger Iben Kyhn Riis.

– Og så er der altid nogen, der har en onkel, der blev 93 år og både røg og drak og spiste fedtkant på maden og intet fejlede. Men vi ved bare, at lunge- og halskræft ofte opstår af rygning. Hvis vi kan fortælle folk det, så de forstår det, så har man måske lyst til at træffe et andet valg. Og når man har lysten, så skal vi stå til rådighed med rygestopkurser og vise, hvor hjælpen er, siger hun og understreger, at kommunen har tilgængelige rygestopkurser.

– Det er nemt nok at sige, man gerne vil stoppe med at ryge, men det er også svært. Det ved jeg, for jeg har selv røget, da jeg var helt ung, og jeg tror først, det var femte gang, det lykkedes for mig.

En af Iben Kyhn Riis' pointer er, at kommunen skal understøtte borgernes mulighed for at træffe et valg og søge hjælp, hvis de ønsker det.

– Nogen er hurtige til at komme til lægen og række ud efter hjælp, og dem er jeg ikke så bekymret for. Men så er der dem, der måske ikke har overskud, og som er mere sårbare eller ikke helt ved, hvem man skal have fat i. Der skal vi gøre en ekstra indsats.

Faldet godt på plads

Efter ni måneder i jobbet er Iben Kyhn Riis faldet godt til.

– Jeg er så glad for at være her. Der er sådan en snert af ’vi holder sammen om tingene’, og det gælder både arbejdsmæssigt, hvor vi hjælpes ad, men også i de frivillige netværk. I mit center arbejder vi meget sammen med foreninger, og man vil gerne Bornholm, og vi passer på hinanden, siger hun og tilføjer, at arbejdet på den måde bliver nemmere, fordi der ikke er så langt mellem partnerne, og man kender hinanden.

– Vi er en lille population, men det gør ikke, at opgaverne bliver færre. Men jeg har det godt på arbejde, og det er sjovt. Jeg kan godt lide det, jeg laver.

Hvad er dit mål som sundhedschef?

– Jeg vil rigtig gerne hjælpe til, at borgerne kan træffe et oplyst valg om, hvordan de skal leve deres liv. Jeg kan sagtens sidde her og sige alt muligt om, hvad der er usundt og sundt, og det nemmeste er bare at sige, ’vi ved sådan og sådan’, men det får ikke folk til at ændre vaner, så det er kompliceret, siger hun.

– Men jeg har aldrig fortrudt, at jeg har valgt at arbejde med sundhed, for det er virkelig der, man kan være med til at gøre en forskel.

– Når jeg går på pension, så tror jeg ikke, jeg vil sige, jeg har løst opgaven, men måske vil jeg kunne se, at jeg har gjort bare en lille bitte forskel. Og det synes jeg er vigtigt.

Har du et godt råd til bornholmerne i forhold til sundhed?

– Jeg synes ikke, man skal dømme, og der bør ikke være noget med 'skal'. Lev et balanceret liv, det er mit bud. Vi skal kunne være her længe og godt, det er i hvert fald målet for mig selv. Jeg skal holde mig frisk, så jeg også har det godt, når jeg bliver ældre, for ellers synes jeg, det kan være lidt svært at blive gammel, hvis jeg ikke kan bevæge mig. Men der er jo ingen garantier for noget, så man skal også huske at leve sit liv. Så det er en balance.

 

Iben Kyhn Riis

54 år

Uddannet sygeplejerske

Kommer fra Næstved

Bor med sin mand i Hasle

Har en datter på 24 år i København, der læser til tandlæge