Morgenfruer på mærkedag

NOTITS | 26. APR 2023 • 10:33
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
26. APR 2023 • 10:33

Tiden nærmer sig for Den Nationale Værestedsdag, som i både Rønne og Allinge bliver markeret med såning af blomsten morgenfrue, fordi den bringer lys og glæde og dermed illustrerer den betydning, værestederne har for brugerne. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Mærkedagen er 3. maj, og alle brugere af Midtpunktet i Rønne er inviteret til at så morgenfruer sammen med en ven, bekendt eller en fra familien. Lilliendal Plantecenter har sponseret urtepotter og jord, så alle kan få deres nysåede morgenfrue med hjem. Derudover byder Midtpunktet på kaffe og kage. Dagen efter gentager seancen sig i Værestedet i Vestergade i Allinge.

Det er andet år i træk, at væresteder overalt i landet sætter fokus på betydningen af væresteder for socialt udsatte mennesker.