Bornholmske hjertepatienter er med i forsøg

NOTITS | 24. DEC 2023 • 13:50
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS
24. DEC 2023 • 13:50

Bornholmske hjertepatienter behøver ikke længere rejse til Rigshospitalet for at få en MR-scanning. Et nyt forsøg er nemlig i fuld gang, som går ud på, at personalet på Rigshospitalet kan koble sig på lokale sygehuses netværk og bruge deres MR-scanner til at fjernundersøge patienterne. Det skriver DR.

– Fjernscanningerne giver bedre kommunikation mellem de forskellige sygehuse og bedre udnyttelse af udstyret på landets hospitaler, siger Niels Vejlstrup, der er overlæge i hjertesygdomme på Rigshospitalet.

– I sidste ende er det patienten, der kommer til at have glæde af det her, fordi der er færre rejser til andre sygehuse og hurtigere adgang til avancerede undersøgelser, siger han til DR.

Indtil nu er forsøget med scanningerne afprøvet på Bornholm, Holbæk og Færøerne, men planen er, at det skal bredes ud.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT