Unge atleter vandt guld

Unge atleter vandt guld
Både Emil og Anne Juul Jensen vandt guld i diskoskast ved de danske mesterskaber for ungdom. Anne Juul Jensen vandt også sølv i kuglestød. Privatfoto
NOTITS | ABONNENT | 12. SEP 2022 • 08:27
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | ABONNENT
12. SEP 2022 • 08:27

Det blev til guld i diskoskast for både Anne og Emil Juul Jensen.

 

Anne og Emil Juul Jensen fra Viking Atletik deltog søndag i de danske mesterskaber for ungdom på Hvidovre Stadion, og begge kunne rejse hjem til Bornholm med en guldmedalje om halsen. Anne Juul Jensen sikrede sig desuden en sølvmedalje.

I en mail fortæller Viking Atletik, at Emil Juul Jensen sikrede sig guldet i skarp konkurrence med en dygtig kaster fra Ballerup, og med en stabil serie og et kast på 45,37 meter blev Viking-kasteren dansk mester for drenge 14-15 år.

Anne Juul Jensen konkurrerede først i kuglestød, hvor hun vandt sølv, og uden pause fortsatte hun i favoritdisciplinen diskoskast. Der var hun suveræn og blev dansk mester for piger 16-17 år med næsten 20 meter til nærmeste konkurrent.

Om to uger drager de to unge kastere og flere andre fra Viking Atletik til et af de største stævner i Danmark, Greve Afslutningsstævne, hvor der er tradition for god medaljehøst for vikingerne, fremgår det af mailen.



HVOR DRØMMER VI OS HEN? OM KULTUREN

Hvad skal fremtiden være, når det gælder Bornholm og kulturen. En rækker engagerede og vidende eksperter og læsere bidrager med deres bud. Send gerne dine tanker til debat@tidende.dk.

DEBAT | ABONNENT

Ø-kultur?