Taber efter nul gode forsøg på kassen

NOTITS | 2. NOV 2024 • 18:56
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS
2. NOV 2024 • 18:56

Efter sidste weekends sejr over B.1960 skulle NB Bornholm lørdag endnu en gang spille på udebane. Denne gang mod Husum BK, som ligesom bornholmerne ligger midt i tabellen. Husum havde 21 point før kampen, mens NB Bornholm havde 17 point.


NB Bornholm kom bedst fra start, men formåede ikke at få bolden i mål trods overtaget. Efter pausen var det Husum, som dominerede, og det resulterede i en scoring efter 69 minutter med Magnus Andresen som målscorer.

Et gult kort til Daniel Chaviv efter 77 minutter gjorde, at NB Bornholm måtte spille med en mand i undertal. Det gjorde ikke opgaven nemmere med at få udlignet, og det lykkedes da heller ikke, inden dommeren fløjtede kampen af.

– Vi havde reelt ikke nogen gode forsøg på kassen i dag. Det bedste havde været 0-0, sådan som vi spiller i dag. Det fik vi ikke, fortæller NB Bornholms cheftræner Thomas Jørgensen til TV 2/Bornholm.

Med nederlaget er NB Bornholm nu på 8. pladsen, mens Husum rykker op på 4. pladsen.


NB Bornholms næste opgør er på lørdag, hvor bornholmerne atter en gang skal rejse over. Modstanderen er FA 2000 2, og kampen bliver spillet klokken 15.30 på Frederiksberg.

FÅ ABONNEMENT