Svømmere med flot medaljehøst

Svømmere med flot medaljehøst
Det blev både til medaljer og rekorder, da Rønne Svømmeklub var en tur i Ballerup. Eget foto
NOTITS | 29. APR 2024 • 12:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
29. APR 2024 • 12:00

Det blev både til medaljer, personlige rekorder og kvalifikation til danmarksmesterskaberne, da Rønne Svømmeklub i weekenden deltog i Triton Open på langbane i Ballerup.

Ifølge formand Benny Henri Nielsen var der fart på alle svømmere, som præsterede over forventning.

Svømmerne fra Rønne vandt 11 guld- og tre sølvmedaljer. De satte en masse personlige rekorder, og Filip Nielsen kvalificerede sig til DM for årgangssvømmere på 200 meter fri i tiden 2.19,56. Der blev også sat en række bornholmsrekorder, fortæller Benny Henri Nielsen, som sponserede stævnet gennem sin virksomhed Benny Bomstærk.

Sæsonen er ved at være slut, men nogle af svømmerne skal til DM, og Ida Sohn skal til stævne i London som forberedelse til EM Junior i Litauen.

Bornholmsrekorder

Filip Nielsen – dreng 14 år

200 meter bryst 3.41,28

200 meter ryg 2.54,36

200 meter individuel medley 2.55,97

Tobias Theodor Ipsen – dreng 15 år

50 meter fly 31,16

100 meter fly 1.14,25

Ida Sohn – dame junior og senior

800 meter fri 9.37,04

100 meter bryst 1.20,51

200 meter bryst 2.54,11

100 meter fri 1.00,48

200 meter fly 2.38,97

Malthe Berlin – herre senior

200 meter fri 2.05,66

200 meter ryg 2.20,03

50 meter ryg 29,75