Kuk kuk, revy i sigte

Kuk kuk, revy i sigte
Revyholdet: Bagest ses Mathias Flint, kapelmester Johann Gustav og Søren Hauch-Fausbøll. Forrest: Gunvor Reynberg og Frida Cæcilia Rødbroe. Pr-foto
NYHED | ABONNENT | 15. MAJ 2024 • 19:00
NYHED | ABONNENT
15. MAJ 2024 • 19:00

Prøverne til årets sommerrevy er i gang.

Det smukke forårsvejr har godt fat i det danske land og i vores klippeø, og man kan næsten dufte sommeren rundt om hjørnet.

Dertil er prøverne på Bornholms Sommerrevy 2024 netop begyndt.

– Det må i den grad siges at give sommerfornemmelser. Revyen har i år titlen "Kuk kuk i skoven", og der er lagt i ovnen til en sommer med masser af satire, grin og lækker musik til ørerne, fortæller revyen med frontfigurerne Gunvor Reynberg og Søren Hauch-Fausbøll.

Dertil kommer skuespillerne Frida Cæcilia Rødbroe og Mathias Flint, mens årets kapelmester er Johann Gustav.

Holdet er gået i gange med at øve og finpudse alle de mange idéer, som det har brugt vinteren på at samle sammen.

– For der sker mange ting på klippeøen, som skal under lup og kærlig, komisk behandling, lover de to revydirektører fra første prøvedag i København.

– Vi har fulgt godt med i årets løb i de bornholmske medier, og når vi har besøgt Bornholm det sidste års tid, og vi må jo sige, at der igen i år er en masse lækkert materiale at tage fat i, siger Søren Hauch-Fausbøll i pressemeddelelsen.

Sammen med Gunvor Reynberg og de øvrige skuespillere skriver han langt de fleste af revyteksterne selv.

For femte gang

Maj ud foregår prøverne i København, men i juni rykker både byggehold, produktion og skuespillere ind i Kyllingemoderen i Almindingen, som for femte gang er spillestedet for Bornholms Sommerrevy.

Der samarbejder revyen med Christianshøjkroen, der igen i år også vil bistå med revymenu til de publikummer, der ønsker at kombinere revyoplevelsen og med en madoplevelse i skoven.

Sommerrevyen er i øvrigt støttet af Bornholms Brand, Sparekassen Bornholms Fond og Brdr. E., S. og A. Larsens legat.

Der er premiere den 28. juni, og revyen spiller i alt 25 forestillinger frem til den 3. august.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT