– Det er helt sikkert det stejle græsstykke (fra vandkanten og op til asfaltvejen op mod Hammeren Fyr, red.). Problemet er, at på cyklen kan du ikke komme op at stå, fordi så skøjter du bare rundt med baghjulet. Så det er hårdt at sidde ned hele vejen.
Kun Magnus Cort kunne have fulgt med Abdi
Malthe Christensen var ikke den eneste frivillige på cykel, som kæmpede for at følge med løberne på dagens etape. Simon Dam Hansen var på forhånd sendt et stykke ud på ruten, så han kunne fungere som buffer for Malthe, men han kunne heller ikke holde tempoet og blev derfor hentet på det sidste stykke.
– Nu har jeg kørt den her (etape, red.) foran otte gange, og det bliver ikke nemmere, lad mig sige det sådan, siger Simon Dam Hansen.
– Men når man først kommer op til stigningen mod fyret, og man hører folk råbe, så er det bare ubeskriveligt. Man får jo lidt den der fornemmelse, som vi har set i touren (Tour de France, red.), og det er helt unikt.