Da Cort og de andre udbrydere ramte dagens eneste kategoriserede stigning, Puerto de Locubin, med 17 kilometer til mål, var der kun 50 sekunder ned til det jagtende felt.
De store navne ville tilsyneladende kæmpe om etapesejren, men det ville Magnus Cort også. Danskeren accelererede kort inde på Puerto de Locubin-stigningen og kørte væk fra de andre udbrydere.
Det lignede unægteligt en gentagelse af Corts præstation på 6. etape, hvor han også sad med i et udbrud og endte med at holde de store navne bag sig, så det blev til en etapesejr.
Cort rundede toppen med 20 sekunder ned til den nærmeste forfølger. Det var David de la Cruz (UAE), som var stukket af fra feltet, der lå små ti sekunder efter.