Pelle lavede hole in one på sit allerførste slag

Pelle lavede hole in one på sit allerførste slag
Godt begyndt er halvt fuldendt. Her ses Pelle Limsund efter sit hole in one. Eget foto
NOTITS | 10. SEP 2023 • 09:26
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS
10. SEP 2023 • 09:26

Lørdag slog svenske Pelle Limsund bolden direkte i hul på sit første teested på Robbedale Banen i Bornholms Golfklub. 

Det må man sige at være en god start på en runde, som foregik i bragende solskin.

Ove Markussen, formand for klubbens  sponsorudvalg, stod klar, da Pelle kom ind efter de 18 huller. Her blev Pelle beriget med det flotte hole in one-bagmærke, en flakse Cognac fra Juuls Engros, gavekort på overnatning samt morgenmad for to på Pension Slægtsgården og gavekort for to personer til den lækre fiskebuffet på Nordbornholms Røgeri.

– Så noget kunne tyde på at Pelle snart lægger vejen omkring Bornholm igen, fortæller formand Mette Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Det er i øvrigt kun anden gang i år, at der laves hole in one på Robbedale-banen.

Pelle Limsund får overrakt præmierne af sponsoransvarlig Ove Markussen. Eget foto