– Vi kommer lidt tilbage i første halvleg og er på minus en, men så viser de, at de har spillet sammen i mange år, og så kan de køre os over, fortæller Marcus Skov, som blev kåret til Vikings bedste spiller.
Bagud med otte mål så det noget sort ud for de zebrastribede, og det lykkedes da heller ikke at lave et comeback i kampen, som endte med et nederlag til Viking på hele 39-25.
– Vi skulle selvfølgelig prøve at hente dem i starten, men vi er bagud med otte til halvleg, så det er næsten en umulig opgave. Men vi prøvede, og det lykkedes desværre ikke denne her weekend, siger Marcus Skov, som blankt erkender, at forsvarsspillet svigtede.
– Forsvarsdelen hænger ikke sammen overhovedet. De er hurtige og skaber chancerne selv, og vi er ikke stærke nok en mod en.
Der blev dog også begået mange fejl af bornholmerne i angrebsspillet.