Hvis den ene af spillerne er så langt foran, at han ikke længere kan indhentes i det samlede pointregnskab, afbrydes spillet, når der ikke længere er mere at spille om.
Overraskende sejr
At han formåede at vinde VM igen er en overraskelse for mange i sporten, for Jesper Ratzer har de seneste tre år ikke dyrket racketlon til daglig, men kun deltaget i VM i 2019 og nu igen i 2021.
– Mange forstår ikke, hvordan jeg kan gøre det, men hvis du først er blevet god til racketlon, så mister du ikke rigtig dine evner. Til gengæld kan det være svært at blive bedre til det, siger han med henvisning til, at racketlon er en mangekamp i fire forskellige ketchersport - bordtennis, squash, badminton og tennis - og derfor kræver det mange timers træning at blive god til det hele.
I stedet for at dyrke racketlon har Jesper Ratzer dyrket en masse løb, og derfor er hans grundform måske den bedste nogensinde. Derfor havde han håbet på, at han kunne blande sig om VM-sejren igen.