Højlyngsløbet bragte de store smil frem

LØB

Siden Højlyngsstien blev indviet sidste år, har den opnået stor popularitet blandt især vandrere. Men den kan også bruges til andet end at gå på. I lørdags blev Højlyngsløbet således afviklet, hvor man kunne løbe hele den 67 kilometer lange rute med start i Sandvig og slutmål i Årsdale.

Man kunne også nøjes med en mindre del af stien, da der var mulighed for at løbe distancerne helmaraton, halvmaraton og 12 kilometers løb eller gang, som ligeledes sluttede i Årsdale.

I alt 154 personer havde snøret løbeskoene, og en af de første i mål var Rune Pedersen, der kommer fra Rønne, og som nu bor i Esbjerg. Han er tilbage på Bornholm for at holde påskeferie med sine forældre, men havde altså også lige fundet tid til at snige en halvmaraton ind i ferieplanerne.

Du løb fra Almindingen til Årsdale. Hvad tænker du om ruten?

– Der er mange rødder i jorden og små veje. Men det er alletiders rute, hvis man bare lige kan holde balanceevnen i orden, fortæller Rune Pedersen, der ikke tidligere har prøvet at gå på Højlyngsstien, men som har været forbi nogle af de steder, hvor ruten går igennem.

Ann-Cathrin Hulgaard brugte Højlyngsløbet for at teste formen efter en lang skadespause. Foto: Jens-Erik Larsen

Meget mudret

I målområdet står også Ann-Cathrin Hulgaard fra Rønne, der netop er blevet færdig med 12 kilometerruten, hvor man enten kunne vælge at gå eller løbe. Hun valgte selv at løbe distancen, og det var en sjov oplevelse, selvom hun også måtte koncentrere sig en del om ikke at glide eller snuble, fortæller hun.

– Der var mudret, som du også kan se på mine sko og ben, for der var ret vådt ude på ruten, og det begyndte også at regne undervejs. Men det var megasjovt, og det er et godt løb med afvekslende terræn, siger hun og fortæller, at hun inden løbet havde trænet på et par forskellige steder af Højlyngsstien for at finde ud af, hvor vådt der egentlig var, så hun vidste, hvad hun skulle tage på af sko.

Normalt løber hun længere distancer, men på grund af en skade har hun ikke deltaget i et løb i ni måneder, og derfor valgte hun at melde sig på den korteste distance til Højlyngsløbet, så hun kunne teste sig selv af stille og roligt.

– Men det gik fint, og det var en lækker afslutning med medvind de sidste par kilometer, så man strøg jo afsted, siger hun og smiler.

Martin Green Brandt er nybegynder, når det kommer til trail-agtige løb som Højlyngsløbet. Foto: Jens-Erik Larsen

Giver mod på mere

Der var en del med i løbet, som var mindre erfarne i at løbe på skovstier og i kuperet terræn. Martin Green Brandt løber normalt en del på kyststien fra sit hjem i Arnager mod Boderne og retur, men det var første gang, at han var med i et løb som Højlyngsløbet.

Hvad synes du om løbet?

– Det var en rigtig flot rute, og selvom jeg ikke løber for at komme først, så kan man ikke lade være med at løbe alt, hvad man kan, siger han og forklarer, at løbet har givet ham mod på mere, og derfor forventer han at være med til Hammer Trail den 8. maj, hvor han vil løbe 25 kilometer i stedet for de 12 kilometer, som han gennemførte lørdag.

Til Hammer Trail håber han på bedre vejr end til Højlyngsløbet, så der kommer mere fast grund under fødderne. Hvis det ikke havde regnet, ville han nemlig have set mere af Højlyngsstien.

– Der var meget smattet og meget vådt, så man skal lige huske at nyde udsynet også i stedet for bare at kigge ned. Så jeg vil gerne ud på ruten igen og vandre på den i stedet for at løbe, for så har man lidt mere tid til at se omgivelserne i stedet for bare at se, hvor man sætter fødderne, forklarer han og oplyser, at han ikke tidligere har været ude på Højlyngsstien.

Usædvanlige oplevelser

Samme pointe deler Miriam Asvarisch, der deltog på halvmaratondistancen i Højlyngsløbet, og som er en af Bornholms mest erfarne løbere.

– Det er en rigtig flot rute. Men desværre må man jo mange steder kigge ned for at passe på, at man ikke falder, så der oplever man ikke naturen på samme måde, som hvis man går den, siger hun.

Hun mener dog, at Højlyngsstien sagtens kan bruges til at løbe på.

– Det kan sagtens bruges som et trailløb, men det er ikke et løb, hvor man går efter tider. Man slår ingen rekorder på den rute, men man får oplevelser ud over det sædvanlige.

– Nede ved Ølene var jeg steder, som jeg aldrig havde været før, så det var en fin oplevelse, fortæller hun og oplyser, at hun har løbet på nogle af de gamle stier, der er en del af Højlyngsstien, men at hun ikke har besøgt ruten, siden den blev indviet sidste år.

Hårdere end forventet

Selvom der var rigtig mange deltagere, som ikke gik så meget op i, hvilken tid de fik i løbet, så blev der også konkurreret efter placeringer. Christian Kofod fra Hasle kan eksempelvis kalde sig den hurtigste mand på maratonruten, hvilket han er godt tilfreds med.

– Det var virkelig en smuk tur, og nu vandt jeg jo maratondistancen, så gør det det også lidt sjovere, siger han og oplyser, at han fik en tid på lidt under fire timer.

Selvom han havde fart på, så indrømmer han, at turen var hårdere, end han havde forventet.

– Den var mere kuperet, end jeg regnede med. Da vi kom til Ekkodalen og skulle løbe den sidste halvdel, så kom man til at løbe i mudder og nærmest med vand til knæene, så man fik lidt tunge sko. Men jeg fik at vide, at for en uge siden kunne man slet ikke have løbet der, så det har vist været endnu værre. Halvdelen af turen skinnede solen, men her på det sidste stykke kom regnen, siger han og fortæller, at han aldrig har været på Højlyngsstien før.

Anders Poul fra København blev hurtigste ultraløber. Foto: Jesper Gynther

Løb kan blive tradition

En anden herre med fart i benene var Anders Poul fra København, som fik hurtigste tid på ultradistancen på 67 kilometer, som bestod af hele Højlyngsstien. Han fik en tid på fem timer og 30 minutter og synes generelt godt om løbet.

– Det var en hård tur, den var lang, men det var en flot tur derude. Vi startede jo i godt vejr, og så fik vi lidt mere hårdt vejr her til sidst. Jeg ved, ruten blev åbnet sidste år, og jeg har hele tiden gerne ville løbe den, og nu hvor der er blevet åbnet op igen, og løbet blev arrangeret, så ville jeg rigtig gerne over og prøve den, fortæller han og oplyser, at han har deltaget i en del løb på Bornholm, da hans kæreste kommer fra øen.

– Jeg kender Paradisbakkerne ret godt, og jeg vidste ruten gik igennem der, og jeg kender også Hammerknuden ret godt. Men resten var nyt for mig, så det var rigtig fedt at prøve. Man har opdaget nogle nye steder, som kunne være spændende at komme ud og prøve af en anden gang. Især ude omkring Almindingen, der er jeg ikke så kendt. Men det var nogle flotte og sjove områder at løbe i, så det skal jeg helt klart ud på igen, fortæller han.

Dermed tyder noget på, at Tejn IF, som arrangerer Højlyngsløbet, kan glæde sig over en del gengangere til næste års udgave af løbet, for alle dem, som Bornholms Tidende talte med, ytrede i hvert fald ønske om at løbe det igen.

– Jeg tror, løbet har en fremtid. Ligesom med Hammer Trail kunne det sagtens blive en årlig tradition, at man skal over og løbe Højlyngsstien, siger Anders Poul.