Fordobling på få år: 'Hvad skete der lige her?'

Klatring er blevet en populær sport, og det kan klatrefestivalen Bornholm on the rocks mærke på antallet af deltagere, der valfarter til fra hele landet.

Flere og flere danskere hopper med på klatredillen, og det kan man også mærke på festivalen Bornholm on the rocks, der i disse dage finder sted i Moseløkken Stenbrud.

Siden 2018, hvor Emil Nordly Traidl var med for første gang, er antallet vokset fra 60 til mellem 140 og 150 deltagere.

– Nu har vi udsolgt. Sidste år var første gang, hvor vi prøvede ikke at have nok pladser. Der tænkte man, "hvad skete der lige her?", siger Emil Nordly Traidl, der i dag er med til at arrangere festivalen som frivillig.

Det er særligt det, der kaldes bouldering, som vinder flere og fleres hjerter. Her klatrer man uden reb på mindre vægge, og når man falder, bliver man grebet af en madras. Men sådan er det ikke i Moseløkken Stenbrud, hvor klatrefestivalen løber af stablen fra onsdag til søndag. Her klatrer man med reb op ad klippevægge og er afhængig af sin makkers hjælp. Og det er netop den del af oplevelsen, som Emil Nordly Traidl tror, får klatrere fra hele landet til at valfarte til Bornholm.

– Der er noget dragende ved det, fordi det er lidt mere naturskabt, end hvis man bare har skruet nogle plastikdutter op på en væg og klatrer på det. Der er ikke nogen mennesker, der har modificeret det for at gøre det klatrerelevant. Her skal man regne ud, hvordan man kan komme op ad naturen.

Klipperne tiltrækker mange klatrere hvert eneste år. Video: Frida Flinch

Emil Nordly Traidl er sikker på, at naturoplevelsen også trækker klatrere til Bornholm. Det er nemlig ret unikt at klatre her, som ingen andre steder i Danmark kan måle sig med.

– Bornholm er stedet at være, hvis man gerne vil lave klippeklatring i Danmark. Det er på Bornholm, at der er de her muligheder, siger Emil Nordly Traidl.

Moseløkken Stenbrud er det største klatreområde på hele Bornholm med mere end 100 forskellige klatreruter til alle niveauer. Der er klippevæggen, som kaldes Skolevæggen, der har lettere ruter for de nyere i sporten. Men der er også enkelte ruter, der er så udfordrende, at ingen har nået til tops. De kaldes 'projekter', forklarer Emil Nordly Traidl.

– Der er en håndfuld, som ingen har klatret færdig. Der har været nogle stærke lokale, der har projekteret nogle af de ruter uden at komme i mål med det. Så det er spændende at se, hvad der sker med det i fremtiden.

De bliver selvkørende

For nogle af de fremmødte er det første gang, at de bevæger sig lodret op ad en klippe med seler spændt godt fast om numsen. Derfor tilbyder festivalen også kurser i, hvordan man bruger udstyret korrekt, så man kan komme sikkert fra start og til tops. Kurserne følger standarderne for Dansk Klatreforbund, der er medarrangører på festivalen. På den måde bliver festivalen et startskud for nye klatrere til efterfølgende på egen hånd at klatre med reb.

Det er i hvert fald Emil Nordly Traidls fornemmelse, når han taler med deltagerne.

– Vi sørger for, at folk kommer herhen, får nogle gode oplevelser og bliver selvkørende, så de er klar til at stå på egne ben på klipperne.

De trofaste deltagere, der år efter år vender tilbage, kommer ofte for det sociale, som også er en del af festivalen. Lidt væk fra stenbruddet er der nemlig mulighed for at sætte telt op og overnatte sammen med de andre deltagere.

– De folk, der bliver ved med at vende tilbage for det sociale, er mere end velkommen, siger Emil Nordly Traidl, som på samme tid oplever mange nyes interesse.

– Nu er vi nået til, at det er folk, der er startet i kommercielle haller, der nu er kommet dertil, at de vil ud og prøve klipper.

Rejst i 12 timer

To af dem, der er førstgangdeltagere til klatrefestivalen, er Gustav Grønborg og Jens Borch Christiansen, der er kollegaer i Nykredit. De bor til dagligt i Aalborg, men har dagen inden festivalstarten rejst i godt og vel 12 timer for at kunne stå klar i Moseløkken onsdag morgen.

De har begge klatret siden 2022, men det er første gang for dem begge, at de klatrer på en klippe.

– Jeg har klatret én gang nu på klippe, og det er rigtig spændende og sjovt, siger Jens Borch Christiansen og fortsætter:

– Normalt er der en fast rute. Der ved man helt præcist, hvad man skal og ikke skal. Her skal man prøve at finde ud af det undervejs, hvor man kan sætte fødder og hænder. Der er ikke et farvet greb, som man kan tage fat i. Det er lidt anderledes.

Det er særligt her, at klatring på klipper adskiller sig fra en klatrehal, hvor der er farvet håndtag på væggen.

'Borebissens våde drøm'

Den erfaring har Emil Nordly Traidl opbygget gennem flere år. Han startede med at klatre i træer, da han var helt lille, og da han på sin efterskole opdagede en klatrevæg, var der ingen vej tilbage. Efter det blev han en del af klatremiljøet i Næstved og har rejst rundt i verden for at klatre. På en af de ture for flere år tilbage, var han ude for en ulykke, hvor han landede uheldigt på sin ankel, som i dag forhindrer ham i at klatre.

Selvom han ikke selv på nuværende tidspunkt kan hænge i rebene på grund af ulykken, nyder han at hjælpe de andre klatrere med at lure banen. Det får blandt andet to deltagere gavn af, da Emil Nordly Traidl går forbi dem, mens de er i færd med at lure klatretaktikken af en bane, som Emil Nordly Traidl satte op for to år siden.

Og som skaber af en klatrerute, må man også bestemme, hvad den skal hedde. Emil døbte ruten 'Borebissens våde drøm', fordi der blev ved med at rende vand ned ad den, selvom han ihærdigt forsøgte at tørre den. Det er den rute, som Marie Juhl Jørgensen og Niels Boelt Mortensen fra Storkøbenhavn giver et forsøg.

– Var jeg på afveje? Spørger Niels Boelt Mortensen, der netop har mistet grebet og blevet firet ned af sin makker.

– En smule, siger Emil Nordly Traidl og træder nærmere for at forklare tankerne bag ruten, mens han peger på en lomme i klippen, hvor der er et godt fodgreb.

Det er første gang, at Niels Boelt Mortensen på 25 år deltager i festivalen. I år kendte han nogen, der skulle afsted, og derfor greb han muligheden for at tage med.

– Jeg har aldrig klatret på klippe i Danmark før, og det er lidt kun på Bornholm, at der er mulighed for det.

Hans klatremakker Marie Juhl Jørgensen på 26 år er flere gange taget til Bornholm for at klatre, og det er i år hendes andet år som deltager på festivalen.

– Det er meget hyggeligt, og man lærer nogle nye at kende, siger hun.

Efter en peptalk fra Emil Nordly Traidl har Marie Juhl Jørgensen fået taktikken på plads og giver ruten 'Borebissens våde drøm' et nyt forsøg. Det lykkes.

– Det var sjovt og svært. Men det hjalp at have en plan, siger hun smilende, da hun lander på jorden igen.

Klatring i mørke

Mange af deltagerne kommer ovrefra for at deltage i de fem dages klatring, og nogle enkelte er rejst fra Tyskland og England for at være med. Men der er ikke så mange bornholmere, der har tilmeldt sig.

– Når vi laver det her festivalsformat med overnatning i telt, så tror jeg også, at nogle af de lokale, der klatrer, synes, at det er mange penge at betale for at tage ned og klatre et sted, hvor de kan klatre alle dage og på samme tid sove i deres egen seng.

En af de bornholmere, der er at finde blandt deltagerne, er Laust Højmark, som til daglig bor i Olsker. Han er en af de frivillige på festivalen, som i flere år har stået for at arrangere dagene.

Som teenager deltog han også selv i festivalen. Allerede dengang satte han sig præg, som man stadig i dag kan opleve. En af klippevæggene er blevet opkaldt efter ham, nemlig "Laustvæggen". Laust Højmark brugte som teenager flere dage på at brække løse sten af væggen, så den kunne bruges som en klatrevæg. I dag arbejder han fuldtid med klatring for Klatring Bornholm, som han også er stifter af.

Og hvis endnu flere bornholmere har lyst til at få en smagsprøve på arrangementet, opfordrer Laust Højmark dem til at komme forbi fredag aften, når deltagerne skal begive sig ud i at klatre i mørke med pandelamper.

– Det kommer ikke til at være muligt selv at klatre, men man kan komme og kigge på.

Det er første gang, at Bornholm On the Rocks tilbyder natteklatring.

– Det er det på programmet, som jeg er mest spændt på. Jeg tror, at det bliver fedt, siger Emil Nordly Traidl.