I år vågner Bornholms Center for Kunsthåndværk på Grønbechs Gård op fra sin vinterdvale med otte udstillingsferniseringer.
Det sker 28. marts, hvor alle er velkomne.
Fra denne dato kan man igen opleve nye udstillinger fra kælder til tårn midt i Hasle.
Alle kunsthåndværkere bag forårets udstillinger har hver deres særlige forbindelse til Bornholm. Mange bor her, nogle er født her, andre bliver ved med at komme hertil på årlige besøg. Bornholm er en magnet for det professionelle kunsthåndværk og Bornholms Center for Kunsthåndværk udstråler igen i år den kvalitet, historie og nyskabende tilgang der kendetegner øen.