I 2024 var der 22.730 aktivitetsmedlemmer i de bornholmske idrætsforeninger, og det er 1.369 flere i forhold til året før. Det fremgår af en pressemeddelelse fra DGI og DIF.
Foreningsidrætten havde ellers et par vanskelige år under corona-krisen, hvor de forskellige idrætter adskillige gange blev nedlukket og åbnet op igen. Men siden dengang har det samlede medlemstal kun bevæget sig én vej, og det er opad.
– Det er rigtig glædeligt, at vi igen i år oplever en fremgang i antallet af aktivitetsmedlemmer i øens idrætsforeninger. Det er takket være den enorme frivillige indsats, der er med til at sikre attraktive tilbud til børn, unge og voksne, og som giver attraktive fællesskaber, der bliver brugt lokalt. Øens idrætsforeninger har en kæmpe betydning for sammenhængskraften i lokalsamfundene, og derfor er det glædeligt, at det går godt i idrætsforeningerne, siger formanden for DGI Bornholm, Ole Dreyer.
Også fremgang på landsplan