E-sport på tilbagetog

NOTITS | 7. JAN 2025 • 16:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
7. JAN 2025 • 16:00

For nogle år siden satsede flere idrætsforeninger på e-sport, hvor udøverne dyster i computerspil. Siden er den elektroniske sport gået tilbage, og både Tejn IF og Viking Fodbold har opgivet den. I Hasle IF er der dog stadig et e-sport-hold.

Det fortæller DR Bornholm.

Viking Fodbold fortæller, at man aldrig så den ønskede synergieffekt mellem e-sport og fodbold, og i Tejn IF manglede man frivillige hænder, da de unge fra e-sport-afdelingen flyttede fra øen.

Antallet af unge og udfordringen med at finde frivillige kan ifølge udviklingskonsulent Flemming Torsten Sørensen hos DGI Bornholm være medvirkende til, at e-sport ikke rigtig har fået fodfæste her på øen. Han mener dog, at det er bedre, at folk mødes fysisk og spiller computer sammen, end at de hver især sidder derhjemme og gør det.

FÅ ABONNEMENT