Men selv for Kenn Christoffersen fik succesen en ende. Selv om han også var blandt favoritterne i 5. løb med Cash For Dash, så blev det ægte hattrick ikke til noget denne gang. Næstfavoritten Frygtløs/Martin Sjøholm Jensen tog spidsen fra ydersporet og veg ikke fra føringen de resterende 2100 meter. Men han fik god kamp på opløbsstrækningen af Fenwick/Jonas Mikkelsen, der blev en fin toer foran Cash For Dash.
Uventet Jairo Baunely-sejr
Dagens eneste overraskelse indfandt sig i sidste løb, hvor karrierens første sejr til Jairo Baunely/John Gommans fik værdien af de tilbageværende V5-kuponer til at stige fra 222 kroner til 2.787 kroner. Trods 40 meters tillæg havde favoritten High Roller/Niels Kr. Hansen ellers en sikker føring undervejs, men måske blev hun kørt lidt for hårdt. I opløbet gled Jairo Baunely i hvert fald forbi, mens High Roller blev anden foran Jackson Exile/Micki Kofod-Mortensen.
Jairo Baunely rekordforbedrede til 22,3, og staldkammeraten Ina Baunely gjorde sig også fortjent til præmiechecken på 2.850 kroner i 2. løb, hvor Winners Wine-afkommet rekordforbedrede til 20,3. Den tid rakte dog ikke til sejren, som Great Gardenia/John Gommans satte sig på i overlegen stil. Det var den 6-årige Stald Geo-vallaks første sejr i fire starter på Bornholm, men der venter flere af slagsen forude, som han løb i lørdags.
I 2. løb sæsondebuterede Emil L/Ole Møller Pedersen fra startspor ét, og så var det løb kørt. Næstfavortten Fromajacktoaking/Stefan Lind-Holm fik ikke den nødvendige plads, og da ”Skipper” gav los, trængte han konkurrenterne så groft, så han blev udelukket de tre første løbsdage i maj måned. Oveni kom en bøde på 800 kroner. Give Me Love/Jonas Mikkelsen fulgte længe med Emil L, men slap på sidste omgang, hvor