Dicte blev forbundsmester i military

Flere fine bornholmske placeringer ved DRF-mesterskaberne i Randers.
Dicte Gjetting fra Nexø Rideklub strøg helt til tops i young riders-klassen, da Dansk Ride Forbund i weekenden afviklede årets forbundsmesterskaber ved et stævne på Kallehavegård ved Randers.
Dicte Gjetting stillede til start med hesten Genetic Twist Magic, og sammen opnåede de 41,9 strafpoint - kun 2,8 point bedre end toeren, Annika E. Andersen fra Holte Rideklub.
Dicte Gjetting lå sidst af de otte deltagere efter dressurkonkurrencen, men red som den eneste fejlfrit i springkonkurrencen. I den afsluttende terrænridning blev Nexø-rytteren nummer fire.
Klubkammeraten fra Nexø, Luna Richter på Tara Ah, blev nummer tre med sammenlagt 45,8 strafpoint, mens Siw Kaas fra Vestermarie-Nylars Køre- og Rideforening på Vanilla Fly sluttede på femtepladsen med 51,5 strafpoint.
I en konkurrence uden mesterskabsstatus besatte Mai Kaas fra Midtbornholms Rideklub på Zo Spezial andenpladsen med 34 strafpoint – syv point mere end vinderen Sissel Schult, Klithuse Militaryklub. Her besatte Dicte Gjetting fjerdepladsen, Luna Richter ottendepladsen og Siw Kaas 12.-pladsen i et felt på 18 ryttere.
Blandt de 35 deltagere i CNC 100-konkurrencen sluttede Cilja Folman Westh fra Vestermarie-Nylars på 13.-pladsen på ryggen af Raffine van de Spoelewielen.
NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration