Danmark vandt EM-finalen uden Christiansen kom i aktion

Danmark vandt EM-finalen uden Christiansen kom i aktion
Mathias Christiansen kom aldrig i aktion i EM-finalen i Vantaa i Finland. Arkivfoto: Ole Mik
SPORT | Lørdag 20. februar 2021 • 16:34
Jesper Gynther
Journalist
SPORT | Lørdag 20. februar 2021 • 16:34

Lørdag eftermiddag spillede det danske badmintonlandshold finalen til EM for blandede hold i Vantaa i Finland.

Her blev det til en suveræn sejr på 3-0 over Frankrig.

Viktor Axelsen lagde ud med at vinde 21-16, 21-12 i herresingle over Christo Popov, hvorefter Mia Blichfeldt vandt 21-18, 21-19 over Qi Xuefei.

I den tredje kamp vandt Kim Aastrup og Anders Skaarup i herredouble over Ronan Labar og Julien Maio med cifrene 21-12, 21-14, og dermed vandt det danske landshold EM for blandede hold for fjerde gang i træk.

Allingeboen Mathias Christiansen skulle have spillet en eventuel femte kamp i finalen i mixeddouble, men da den blev afgjort allerede efter de tre første kampe, så blev det aldrig aktuelt.



FÅ ABONNEMENT