Der er plads til alle, der vælger Bornholm

Uenigheden om flexboliger handler i bund og grund om kærlighed til de samme byer. Det er vigtigt at løse konflikten politisk i stedet for personligt.

Et opslag inde på Tejnestiftens facebookside er de seneste dage blevet diskuteret heftigt. En flexboligejer har – som vi fortæller i avisen i dag – fortalt, at hun føler sig forhadt i byen, og at stemningen har ændret sig markant de senere år.

Der er helt sikkert sket noget på området. Der er er sket noget med den måde, vi anskuer situationen på. Flere byer slås hårdt for stadig at være helårsbyer, for i takt med at huse er kommet til salg der, hvor bopælspligten blev fjernet for godt 10 år siden, er mange blevet solgt til folk ovrefra.

Det har givet en stærk og tiltrængt visuel opgradering, men det er sket på bekostning af lange perioder med mørke vinduer og færre familier i gadebilledet.

Sådan er det, og det er en udvikling, som man i blandt andet Listed har kunnet følge med bange anelser.

Lad os slå fast, at det er herligt, at nogen vælger Bornholm til. Hvis man køber sig et hus på markedsvilkår og inden for reglerne, så er det fordi man gerne vil Bornholm, og dét bør man ikke kunne være sur over.

Kæden hopper af, når vi graver dybe grøfter mellem dem og os.

Det er jo ikke den enkelte flexboligejer, man kan bebrejde, at udviklingen er, som den er. Selvfølgelig er det ok at være utilfreds med, at bopælspligten er blevet fjernet i den by, man har lagt sig hjerte i, men det nytter ikke at kaste sin utilfredshed mod sagesløse sommerbornholmere, der i virkeligheden bare passer deres drømmested.

Det er en svær balance, for på den ene side har vi selvfølgelig brug for, at der bliver taget hånd om vores huse, men på den anden side er vi kede af, at lokalsamfundene bliver tømt for børn, foreningsliv og fastboende, som holder hverdagen i gang.

Derfor opstår konflikten, men konfrontationen skal tages politisk – ikke personligt. Lad os hellere stå sammen for at skabe en bedre fremtid sammen, for der kan næppe være to meninger om, at både helårs- og deltidsbornholmere vil det bedste for den by, de ejer mursten i.