Camilla Madsen: Ingen lette point mod tophold

Camilla Madsen: Ingen lette point mod tophold
Holdene fra Bornholms Padelklub og PadelPadel Bandidas 2 stillede traditionen tro op til fotografering i padelhallen i Rønne. Eget foto
NOTITS | SPORT | Søndag 20. oktober 2024 • 16:00
Kjeld Lundbæk
Journalist
NOTITS | SPORT | Søndag 20. oktober 2024 • 16:00

Bornholms Padelklubs 1. divisionshold blev slået med 4-0.

Dameholdet fra Bornholms Padelklub kom ned på jorden igen oven på forrige weekends premieresejr i 1. division mod Clicksmash, da de søndag havde besøg af PadelPadel Bandidas 2.

– Vi taber 4-0, desværre, fortæller Camilla Madsen - den ene af de fem spillere på det tabende hold.

– De kom med et godt hold, blandt andet med den tidligere landsholdsspiller i håndbold Rikke Hørlykke på holdet. De træner meget mere end os og er derfor også mere sikre på boldene, end vi er.

– Selv om vi spillede nogle lange og gode kampe, så var der ingen lette point. De spillede sidste år i Elitedivisionen, og der er ingen tvivl om, at de rykker op igen, lød det efter kampen fra Camilla Madsen.

– Men så fik vi prøvet det. Det er jo altid spændende, hvad det er for nogle hold, modstanderne kommer med, når de skal til Bornholm.

Det bornholmske hold bestod på dagen af Cathrine Buchardt, Rikke Holm Larsen, Mette Kofoed, Pernille Munch og Camilla Madsen. Der var afbud fra Kristine Werner.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT