– Skydebaneforeningen Bornholm var utrolig behjælpelig med at finde en plads og en brugbar løsning for den kommende Bornholms Dynamiske Skytter, fortæller Rasmus Engelhardt Lemvig. Foto: Jesper Gynther
Vil stifte ny dynamisk skydeklub
Da han godt er klar over, at han ikke kan beholde sin landsholdsplads fremover, hvis han ikke har noget sted at træne, så har han nu taget initiativ til at stifte en ny skytteforening, som efter planen skal træne på en udendørs bane. Foreningen afvikler stiftende generalforsamling onsdag den 18. maj klokken 19 på Voldgade 41 i Rønne, og der er allerede flere, der har vist interesse for at være med i klubben.
Rasmus Engelhardt Lemvig har da også allerede fundet et sted, hvor foreningen muligvis kan træne. Skydebaneforeningen Bornholm har nemlig sagt god for, at den kommende forening - som får navnet Bornholms Dynamiske Skytter - kan leje og omdanne to 25 meter baner til dynamiske skydebaner på Amtsbanen, som ligger i skoven på adressen Bygaden 35, Aakirkeby. Nu mangler blot politiets sikkerhedsgodkendelse af banerne.
– Vi vil kunne skyde der i sommerhalvåret, og med godt med tøj på kan man også godt gøre det om vinteren, siger han.