Der har været travlt siden åbningen, og det er gået vildt godt, fortæller Rasmus Kvist.
– Jeg har virkelig fået mange positive tilbagemeldinger. Måske især fordi det er nyt, og folk synes, det er dejligt, at der sker noget. Men der er faktisk også virkelig mange, der er glade for det, som ikke ved, at det er nyt.
– Og så er der selvfølgelig mange, der spørger til, hvad det er for en bygning. Flere der bor her i Nexø og som er kommet her meget siger, at de aldrig har tænkt over, at der lå en bygning her.
Efter siloerne er blevet revet ned, er placeringen imidlertid kun blevet endnu bedre, og svaret på de mange spørgsmål til det rustikke lokale er, at det er et pumpehus.
– Man har kunnet tømme dokken herude. Det er en gammel tørdok, men nu står lågen bare ude i vandet. Den satte man for åbningen, og så ligger pumpen her nede under gulvet, og der er en masse installationer, forklarer han og gestikulerer mod en række bokse på væggen.