– Nej, det er altid sjovt. Men når vi spiller rigtig kamp, så bliver det som nævnt meget taktisk. Men vi træner rigtig godt sammen og har et godt sammenhold her i klubben, så det er rigtig rart.
For Kurt Olesen var det også en lidt ærgerlig finale, selvom han vandt, for han kunne godt have tænkt sig en mere seværdig kamp.
– Michael kunne ikke rigtig få sit spil til at køre, så det blev aldrig rigtig den store kamp. Problematikken er jo lidt, at vi kender hinanden for meget, så derfor kan sådan en kamp som i dag udvikle sig på den måde, hvor den enes spil falder helt til jorden, siger Kurt Olesen, som på forhånd havde en taktik klar.
– Jeg har en god idé om, hvordan jeg skal spille ham, og det er nok også derfor, Michael spiller en dårlig kamp, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet