Alberte og Nick slog markant ældre modstandere

Teknikholdet fra Bornholms Taekwondo Klub Hae Sung deltog i weekenden i et stævne i Esbjerg med 400 deltagere. Der blev blev dystet både i kamp og teknik, og de fem bornholmere klarede sig rigtig godt.
Det blev blandt andet til en guldmedalje for Alberte Lindblad og Nick Kollert, som stillede op i mix par i gruppe C i aldersgruppen 12-14 år. Dog var de fleste mellem 15 og 18 år, men det var ikke noget problem.
– Det lykkedes Alberte og Nick at gå så flotte runder, at de slog de ældre og dermed fysisk stærkere par i gruppe C. Så det blev til en meget fortjent guldmedalje til vort bornholmske par, som vandt på det tekniske samt synkroniteten, som jo også betyder meget i mix par, fortæller træner Lis Borring i en pressemeddelelse.
Også Anja Johansen var overbevisende og vandt guld i gruppe B for kvinder over 31 år, hvor der var i alt fire modstandere, mens Samuel Steinthorsson i begyndergruppe D for mænd mellem 18 og 30 år vandt sølv i sit første stævne nogensinde.
Alberte Lindblad, Tobias Runge Svendsen og Nick Kollert var alle tre individuelt i store rækker med 13 modstandere i hver. Det var modstandere fra nogle af landets store og dygtige teknikklubber, og alligevel klarede de sig alle tre meget flot med bronze til både Alberte og Nick, mens Tobias røg lige uden for medaljerækken på grund af en ærgerlig fejl, hvor han glemte et ”Ki Hap”, og det koster dyrt – minus 0,3 point i den tekniske total samt påvirker også performance negativt.
– Som træner og coach for holdet er jeg MEGET tilfreds med alles præstationer samt placeringer. Bornholm har atter gjort sig bemærket til et af Danmarks store stævner, fortæller Lis Borring.
– Alle har som altid lært en masse ved at stille op og har gode og nye erfaringer med hjem i bagagen. Desuden har turen været en succes med hensyn til socialt samvær – de unge mennesker stortrives sammen, også selvom det har været en hård weekend, og nogle har været i intern konkurrence.
Teknikstævnet
Omfattede poomsae (serie af teknikker) både individuelt, mix par (to sammen) og team (tre sammen).
Der var som altid opdeling på grupper efter bæltegrader: A = sortbælter, B = rødbælter, C = blå og grønbælter, D = nybegyndere orange og gulbælter.
Derudover var der både rækker for drenge (Male) og pige (Female), og endelig var rækkerne aldersopdelt. Så mange grupper betød ofte, at nogle grupper var tyndt besat, mens andre havde op til 10-20 deltagere.
To dage før stævneafholdelse blev der offentliggjort lodtrækning på, hvilke poomsaer der skulle præsteres i de forskellige grupper. Man konkurrerede så på udførelsen med point for den tekniske præstation samt point for ”performance”.
Dagens billede: Ny bison i Almindingen
NYT JOB
MEST LÆSTE


Synsrân
Et godt bornholmsk ord for horisont.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration