Det er sjovt at løbe her
Hos kvinderne blev det Sara Schou Kristensen, som kom først over stregen på den afsluttende etape. Hun vandt også etapen til Dueodde, og præstationerne betyder, at hun også vinder samlet set. Det gør hun med et forspring på 1 minut og 22 sekunder til Carolien Millenaar.
– Jeg tror, jeg havde disponeret det fint over ugen og gemt lidt kræfter de første dage til at give den rigtig meget gas i går (torsdag, red.), hvor jeg også havde set frem til, at det skulle være hårdt ude i bakkerne. Så der fik jeg lavet et hul, siger hun med henvisning til, at hun før fredagens etape havde et forspring på 56 sekunder til den nærmeste forfølger.
– Det satte sig også i benene, men jeg havde et godt forspring til i dag, og jeg synes også, jeg fik gennemført et rigtig fint løb i dag til trods for trætte muskler efterhånden, men sådan skal det jo være.
Hvordan har din oplevelse været i Etape Bornholm?
– Det har været rigtig fedt at være med. Jeg har været af sted med en masse gode holdkammerater og min kæreste, og vi har haft det rigtig godt sammen, og det har været fedt at komme ud og dyste hver dag og også bare nyde stemningen derude.
– Det er sjovt at løbe her, siger hun.
Top 3 på fredagens etape
Mænd:
1. Abdi Ulad - 29:53
2. Samuel Gerner Ulriques - 31:15
3. Mark Olsen - 31:23
Kvinder
1. Sara Schou Kristensen - 35:30
2. Carolien Millenaar - 35:57
3. Jessica Gunnarsson - 38:06