60 spillede om at komme til finale i Tyskland

Golfmatch i Rø blev afgjort med helt uhørt høj score.
Hele 60 deltagere på 30 hold deltog, da Nordbornholms Golfklub i Rø afviklede Golftyskland.dk Trophy 2024, hvor deltagerne spillede om at komme til finale i Tyskland med ophold og match mod syv andre vinderhold fra andre baner i Danmark.
– Dagens bedste hold, og vindere af finalepladsen, blev Randi Hæstrup og Mathias Lund Bonne med ikke mindre end 53 point. En helt uhørt høj score, som blev til ikke mindst af Randi Hæstrups 44 point. 8-10 slag bedre end handicap, fortæller Allan Juhl fra Nordbornholms Golfklub i en pressemeddelelse.
Nummer to blev Kim Westh og Ole Rømer med 47 point og en bestball-bruttoscore på 65 slag. På tredjepladsen kom Simon Hauge og Jesper Hansen, også med 47 point, foran Alexandra Bille Brahe og Andreas Bille Brahe, ligeledes med 47 point. Nummer fire blev Lone F. Pedersen og Svend Erik Hansen med 46 point, og sidste præmie gik til Finn Ole Andersen og Thomas Nymark med 43 point, fortæller Allan Juhl.
Golftyskland.dk Trophy 2024 blev spillet som parmatch fourball, bestball, med syv/otte handicap. Matchen var femte afdeling i Nordicgolfers.com Serien.
– Tættest på hul 4 kom Ole Rømer med 1,69 meter, og på hul 13 havde en eller anden greenfee-klaphat ødelagt den udfordring ved at skrive sit navn og en afstand fra hullet, som ingen i matchen kunne komme tættere på. Temmelig dumt og ubetænksomt, men så blev forfriskningerne fra Svaneke Bryghus uddelt som klappepræmie, fortæller Allan Juhl.
Alle præmietagerne ved weekendens Golftyskland.dk-match i Rø. Eget foto

NYT JOB
MEST LÆSTE


Ejn sæksara
Et sæt bestående af en stor snaps og et lille glas øl. Betegnelsen kommer af, at det kostede seks øre.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration