Der er 524 knapper i cockpittet

Der er 524 knapper i cockpittet
DAT er en virksomhed med en varm og respektfuld kultur, som jeg er stolt og taknemmelig for at være en del af – jeg har aldrig været bange for at være mig selv, fortæller Poul Hermann, der er styrmand på DATs ATR72-fly.
SPONSERET AF DAT |

ANNONCE fra DAT

DATs indenrigsruter flyves med flådens nyeste ATR-fly fra 2018, der har plads til 72 passagerer. Her fremhæver piloten en række fascinerende facts om sit flyvende kontor – og hvordan han selv fik en plads på det. 

Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Poul Hermann en dag skulle blive pilot. Hans oprindelige uddannelse er nemlig software systemspecialist, men i 2015 kom it-eksperten ind på et spritnyt karrierespor, da han tog et privatflyvercertifikat i sin fritid – en hobby, der var så spændende, at han blev ved og ved med at tage alle de flycertifikater, det var muligt at tage. Til sidst blev det helt naturligt at hapse den ultimative skalp.

– I 2018 blev jeg så færdiguddannet kommerciel pilot på Flight4000 Aviation Academy i Roskilde, og siden 2019 har jeg været så heldig at være ansat hos DAT. Jeg elsker at flyve! Nogle gange flyver jeg til Tyskland, Finland, Italien og Norge, men min favoritrute er fra Billund eller Aalborg til Bornholm. Herfra er der som regel masser af børnefamilier, der skal på ferie. Det føles som en minicharterrejse! Du kan mærke, at folk glæder sig helt vildt, og ofte får børnene lov til at opleve, hvordan der ser ud i cockpittet. Det giver en meget speciel stemning, siger Poul og tilføjer med et lunt kluk: – Desuden tager rejsen omtrent et kvarter længere end turen fra København, så der er tid til en frokost i luften. Også til piloterne.

 

Hvordan ser en typisk dag ”på kontoret” ud?
– Jeg møder som oftest ind i Københavns Lufthavn, og hvis turen går til Bornholm, så overnatter vi der. I Bornholms Lufthavn er der et hus med 10 værelser til piloter og kabinepersonale, hvor vi tjekker ind og overnatter. Der er både morgenhold og eftermiddagshold, og man bor der typisk i tre til fem dage med to til tre returflyvninger per dag. I flysprog hedder en tur ”et ben” mens en retur hedder ”to ben” – så jeg har fire til seks ben i alt. Derefter bliver jeg afløst i København. Når jeg ikke er på vingerne, så underviser jeg gerne folk, der skal have duelighedscertifikat i radiokommunikation mellem fly og jordstationer.

Du nævnte tidligere, at børn ofte får lov til at se cockpittet. Hvad er den mest typiske reaktion?
– De fleste er overvældede. Cockpittet er fyldt med så mange knapper. Jeg har talt knapperne, og der er 524 af dem. Derudover er der to styregrejer, to sæt pedaler, 11 håndtag, otte skærme og 62 kontrollamper, som lyser, hvis der er et system, der ikke fungerer korrekt. En af årsagerne til de mange knapper og lamper er, at der er dobbelt op af næsten alle systemer på flyveren – for en sikkerheds skyld. 

Piloten fortæller:
3 facts om DATs ATR72

  • – DATs ATR72-fly har en maksimumvægt på 23 tons. Når flyet er tomt, vejer det knapt 16 tons inklusiv brændstof, og det betyder, at flyet har en nyttelastkapacitet på syv tons.  
  • – På venstre vingespids sidder en rød lampe, og på højre vingespids sidder en grøn lampe. Funktionen af disse lamper er det samme som på skibe til søs; det gør piloterne i stand til at afgøre kursen på andre fartøjer, som ses i det fjerne. Særligt i mørke. Hvis jeg f.eks. kan se en rød lampe i det fjerne, så betyder det, at jeg ser luftfartøjets venstre side, hvilket betyder, at luftfartøjet bevæger mod sig venstre i forhold til mig. 
  • – På en flyvetur fra København til Bornholm bruger ATR-flyet ca. 450 liter brændstof. Hvis flyveren har 70 passagerer, svarer det til 6,5 liter brændstof per passager. Det er nogenlunde det samme som en økonomisk bil bruger fra København til Ystad. Og så skal man jo også lige med færgen!

 

Kære bornholmere
Den 3. maj 2022 fejrer DAT/Bornholmerflyet 10 års flyvning til og fra Bornholm.
Indtil da kommer vi til at dele forskellige historier fra det sidste årti i Bornholms Tidende.
Vi vil gerne invitere alle til kaffe og kage i Rønne Lufthavn den 3. maj 2022 fra kl. 10 – 15.

Med venlig hilsen

Jesper Rungholm

 



FÅ ABONNEMENT