– Jeg har været / og er til dels stadig, meget kritisk over Venstres kovending og løftebrud de seneste uger. Men når alt kommer til alt, så er vi nødt til at se fremad. Det nytter ikke noget at lade bitterheden hærge, når alternativet havde været værre, siger Niklas Stenbye, formand for Venstres Ungdom Bornholm, i en pressemeddelelse om den nye regering.
Niklas Stenbye lægger ikke skjul på, at han hellere havde set en blå regering med Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen i spidsen, i stedet for den nye SVM-regering med Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne med Mette Frederiksen som statsminister.
– Det er heller ikke nogen hemmelighed at jeg er dybt ærgerlig over, at advokatundersøgelsen af statsministeren blev skrottet til fordel for dette regeringsprojekt. Men når alt kommer til alt, så er vi i en helt ny situation i det danske folketing, siger Niklas Stenbye videre.