– Og så var der også taleskrivere, kampagnechefer og mediechefer for Venstre, der til daglig sidder på Christiansborg. Og et par stykker udefra, blandt andet fra Dansk Industri, siger han.
– Vi havde et bredt program: Hvordan man fører en god valgkamp, holder gode taler og gør det godt i debatter. Hvordan man snakker med journalister. Og her til sidst så: Hvordan man laver en konstituering, siger Sebastian Bærenthsen.
De 12 dage gjorde en forskel, fortæller han også.
– Før følte jeg, at jeg ville mange ting. På talentskolen lærte jeg, at jeg skal fokusere på kernen og de steder, hvor jeg kan gøre en forskel, siger Sebastian Bærenthsen.
Meningen er nu, at han også skal dele sin nye viden med Venstres øvrige kandidater til kommunalvalget.