Turbulens i partiet udløser ikke et 'Chresten-demokraterne'

Niels Chresten Andersen fra Rønne sidder som organisatorisk næstformand i Kristendemokraterne centralt placeret, men har ikke ambitioner om at gribe faklen efter den nys fratrådte landsformand Isabella Arendt.

– Lyst ser det jo ikke ud. Jeg har det sådan, at det er dybt beklageligt.

Niels Chresten Andersen fra Rønne er organisatorisk næstformand i Kristendemokraterne og derfor naturligvis berørt af, at Isabella Arendt tirsdag meddelte, at hun stopper som landsformand for partiet og melder sig ud med øjeblikkelig virkning.

Den på Bornholm bosatte politiker, som altså sidder centralt placeret i landsorganisationen, drømmer dog ikke på den baggrund om at omdanne partiet til "Chresten-demokraterne", fremgår det af hans svar på følgende spørgsmål:

Hvad med dig selv, skal du nogen steder hen i den her sammenhæng?

– Altså, lige her og nu har jeg den rolle, jeg hele tiden har haft som organisatorisk næstformand med at være ansvarlig for dagsordener til både forretningsudvalg og hovedbestyrelse og klare de organisatoriske ting. Og det har jeg det helt fint med. Jeg har ikke ambitioner om noget som helst – slet ikke mere.

Så det her er ikke noget, der får dig til at tænke, at du skal gribe en fakkel?

– Nej, slet ikke. Tvært imod har jeg længe ønsket at trappe ned, men Isabella har været meget vedholdende i forhold til, at jeg skulle fortsætte, og hun har også været den væsentligste grund til, at jeg sidder, hvor jeg sidder nu. Selvfølgelig har jeg gjort mig mine tanker, men nu må Marianne Karlsmose, som har været politisk næstformand, og jeg køre parløb og se, om vi kan redde stumperne og komme op på hesten igen.

Kolossalt pres

Og finde nogle nye talenter?

– Ja, det er et dumt tidspunkt, det er sket, for der kommer jo snart et folketingsvalg. Men vi har lige fået nyt design og er ved at fotografere folketingskandidater, så på de andre områder kører tingene, som de skal, det er bare lige ret afgørende, hvem der skal være vores profil.

Niels Chresten Andersen fortæller, at Isabella Arendts meddelelse for ham personligt ikke kom helt ud af det blå.

– Hun ringede til mig, inden hun sendte meddelelsen videre til pressen, så på den måde var jeg varskoet, siger han.

– Jeg kan heller ikke tillade mig at sige, at det kommer bag på mig, for det seneste måske halve års tid har Isabella været udsat for et kolossalt pres, og det slider. Men det handler jo ikke om én sag eller én person – underforstået Jens Rohde eller andre – der er tale om et samlet pres. Jeg kender Isabella som en sej og stædig pige, men alle har en grænse et eller andet sted, og den er altså nået nu.

Som organisatorisk næstformand sidder du vel ret tæt på tingene, så kan du komme nærmere ind, hvad det er, du taler om?

– Det er et pres på fire-fem forskellige fronter. I Folketinget har vi haft et folketingsmedlem, Jens Rohde, og Isabella, og der er daglig opgavefordeling af mange ting, de har skullet tage sig af, og det kan selvfølgelig give nogle politiske diskussioner og bølgerne kan gå højt. Men det er ikke alene det, der har været et ekstremt arbejdspres i hverdagen med måske 12 timers arbejdsdage.

– Dertil er der selve partiet og det forventningspres, der har været. Isabella blev jo kaldt vikaren fra himlen, og ved seneste valg fik vi fordoblet stemmetallet, hvilket har givet endnu større forventninger. Hun har også skullet være synlig på diverse medier og dertil også være på Christiansborg og orientere sig om alle beslutningsforslag og så videre. Det har alt sammen givet et enormt pres, som jeg synes, hun har klaret beundringsværdigt.

En svækkelse

Når du fortæller om det pres, hun var under, må man spørge, hvem søren der tør stille op til at overtage det?

– Vi har jo prøvet det før, som eksempelvis da Per Ørum trak sig som landsformand nogle år tilbage, men vi har en stærk organisation og nogle klare procedurer, så når en landsformand melder fra, træder de to næstformænd til og leder partiet frem til næste landsmøde. I den forbindelse har Marianne Karlsmose og jeg allerede aftalt, at det er hende, der er fungerende landsformand og udtaler sig officielt om politik.

– Vi har også sammen udsendt en mail til samtlige medlemmer og lagt noget ud på Facebook og så videre, hvor vi forholder os til situationen. Så hvor dybt beklagelig og trist den end er, så har vi styr på, hvordan vi håndterer den. Vi har forretningsudvalgsmøde torsdag, hvor vi også diskuterer sagen, og den 11. juni har vi hovedbestyrelsesmøde, og det er den højeste instans mellem landsmøderne.

Og så skal I finde ud af, hvem der fortsat skal være formand?

– Ja, fra ledelsens og forretningsudvalgets side må der komme et oplæg om, hvad vi nu gør.

Det her svækker vel jeres mulighed for at komme i Folketinget næste gang?

– Her og nu helt klart, siger Niels Chresten Andersen.

– Isabella var vores største profil, men når det er sagt, så er vi et parti med et lidt specielt dna, for det har aldrig været afhængigt af enkeltpersoner. Det er ikke et Erhard Jacobsen-parti eller noget i den stil, og vi har mange gode kandidater. For eksempel gør Marianne Karlsmose det rigtig godt og er også rigtig robust, men nu skal vi jo også fremelske nye profiler, som kan give folk en tro på det, og politisk har vi samme grundlag som hidtil.