Trøst afviser aftale: 'Vi skal bevare vores troværdighed'

Alle muligheder skal afprøves, før man skal søge en udviklingsaftale, som ellers kunne garantere Bornholm et millionbeløb fra puljen til pressede kommuner. Det fortæller Jacob Trøst (K), der mener, at det handler om at bevare kommunens troværdighed.

Det blev i det tidlige forår besluttet, at Bornholms Regionskommune ikke skulle søge om at indgå en udviklingsaftale med Indenrigsministeriet.

Det fortæller borgmester Jacob Trøst. Til trods for, at regionskommunen er voldsomt udfordret økonomisk og for nylig søgte 200 millioner kroner fra statens pulje til vanskeligt stillede kommuner. Flest af samtlige landets kommuner.

– Mine direktører og jeg tog en beslutning tilbage i februar eller starten af marts, hvor vi snakkede om, hvorvidt vi er der, hvor vi skal overveje det her. Der kom vi frem til og var enige om, at der er vi ikke endnu, siger Jacob Trøst og indrømmer, at situationen ser anderledes ud nu, end den gjorde for et halvt år siden.

– Man kan så sige, at det er gået den forkerte vej siden. Da vi tog den her beslutning, havde jeg ikke regnet med, at vi ville ende med at søge 200 millioner kroner, så det er blevet lidt værre, end vi havde regnet med, og det er da en af de ting, jeg vil vende med indenrigsministeren, når jeg i næste uge skal over og mødes med hende.

Skal bevare troværdighed

Tidende kunne mandag fortælle om, hvordan aftalen har haft en positiv effekt hos kommuner som Langeland og Læsø, der sidste år indgik aftalen med Indenrigsministeriet. Den garanterer blandt andet et millionbeløb fra puljen, og derudover står det frit for kommunerne at søge om yderligere tilskud.

– Vi har succes på i hvert fald nogle af de parametre, som vi har aftalt med ministeriet, at vi arbejder med. Man kan også godt sige, at aftalen allerede har forbedret Langelands økonomi, for vi har kunnet lave en ekstra indsats for turismen og erhvervslivet for de ekstra penge, som vi modtog sidste år, lød det fra Langelands borgmester Tonni Hansen (SF).

Men ifølge Jacob Trøst skal alle muligheder afsøges, før man vil gå efter sådan en aftale hos Indenrigsministeriet.

– Vi er stadig der, hvor vi har nogle knapper, vi kan dreje på. Jeg er så godt klar over, at det kræver politisk vilje at dreje på nogle af de knapper, som vi kan se i vores sparekatalog. Men det skal jo gerne være sådan, at vi kan sige over for Indenrigsministeriet, at vi har gjort alt, hvad vi kan. Det handler også om, at vi skal bevare vores troværdighed. Når vi kommer og beder om hjælp, skal det være fordi, vi virkelig har brug det, forklarer borgmesteren.

Nogle af dine borgmesterkollegaer fortæller om flere fordele ved sådan en udviklingsaftale. Hvad er ulemperne? Hvad er det helt konkret, der holder dig tilbage?

– Jeg har læst, hvad de har meldt ud, og det lyder godt, men vi skal lige finde ud af, om vi er der, hvor vi skal søge den aftale. Det skal vi ikke bare gøre… En udviklingsaftale skal man ikke bare indgå, fordi muligheden er der. Det skal være velbegrundet, og jeg ville nødig søge den aftale, uden at vi er helt sikre på, at sådan en aftale er nødvendig, siger Trøst, der tilføjer, at man sidste år ganske kort drøftede muligheden for at indgå aftalen med ministeriet, men at man heller ikke dengang så det som en nødvendighed.

Møde med ministeren

Bornholm havde senest muligheden for at søge om en udviklingsaftale for godt en uge siden.

En særlig kolonne i skemaet, som kommunen udfyldte for at søge 200 millioner kroner i Indenrigsministeriets pulje for vanskeligt stillede kommuner, havde nemlig overskriften "Hvis der ansøges om at indgå udviklingspartnerskab, skal dette anføres her samt begrundelse herfor".

Regionskommunen svarede hverken ja eller nej, men udfyldte kolonnen med ordene "På grund af den økonomiske situation anmoder kommunen om et møde med ministeren." Og ikke andet end det.

– Vi anmoder om et møde med ministeren for at forklare om vores situation og særligt vores fremtid. Der vil jeg spørge til, hvad mulighederne er, for vi er der, hvor vi skal overveje, hvor meget mere der skal til, før vi søger sådan en udviklingsaftale. Hvis vi efter samtalen med ministeren vurderer, at det her er noget, vi vil gå ind i, har vi brug for at finde ud af, hvad det er, vi skal udvikle og hvordan, fortæller Jacob Trøst, der ikke ved, om man stadig ville kunne nå at indgå udviklingsaftalen, hvis man skulle ønske det på bagkant af mødet med indenrigsminister Sophie Løhde (V). Et møde der også har deltagelse af viceborgmester Morten Riis (EL) samt henholdsvis kommunal- og økonomidirektør i BRK, Sine Sunesen og Stine Hansen.

Ukendt aftale

I mandags gjorde et par af de mere erfarne kommunalpolitikere udtryk for, at man ikke har hørt meget om muligheden for at indgå den omtalte udviklingsaftale.

– Nej, den mulighed mener jeg ikke, at jeg har hørt om. Men det kan da godt være, at nogen har nævnt den, uden at jeg har lagt så meget mærke til det. Hvis det kan bidrage til at gøre os økonomisk bæredygtige, kunne det da godt være interessant. Men hvis vi skulle søge om en udviklingsaftale, skal vi jo også være enige om, hvad vi gerne vil udvikle, lød det fra Søren Schow (V), mens Linda Kofoed Persson (DF) havde næsten samme ordlyd.

– Vi har snakket om flere scenarier. Også om der er mulighed for, at staten kan hjælpe os med nogle af de udfordringer, som vi har, for eksempel ved at lægge nogle uddannelser herover. Det er ikke noget, som jeg har hørt om. Men det lyder som noget, som vi må snakke om, når vi mødes igen, for eksempel ved budgetseminaret den 22. august, sagde gruppeformanden for Dansk Folkeparti.

Enhedslisten gruppeformand Morten Riis fortalte derimod, at han kender til aftalen.

– Vi har tidligere haft sådan en aftale. For omkring otte år siden. Om det er interessant med en aftale handler meget om hvilke krav, der bliver stillet fra ministeriets side. Hvis det virkelig er rent dialogbaseret, kunne det godt være interessant. Det er nyt for mig, at der ikke er nogen krav om modydelser, og at det hele er rent baseret på dialog, sagde Morten Riis, der altså også deltager i mødet med indenrigsministeren på mandag.

S: Kendte ikke til aftalen

Tidende har spurgt gruppeformændene hos de resterende kommunalbestyrelsespartier, om de kendte til muligheden for sådan en aftale, og hvorvidt Bornholm burde søge at indgå den med Indenrigsministeriet.

Claus Larsen-Jensen, gruppeformand Socialdemokratiet

– Jeg kender ikke andet til aftalen, end det jeg har læst i Bornholms Tidende. Jeg kendte ikke til den før. Men jeg synes da helt sikkert, vi skal med i den aftale. Jeg synes, det vil være godt, hvis man kan lave sådan en aftale, og der er et perspektiv. Men det nytter ikke kun at gå ind og give et beløb. Vi skal satse meget mere på at skabe udvikling på Bornholm.

Mener du, at resten af kommunalbestyrelsen burde have være involveret i processen? 

– Ja, det synes man nok, men jeg gider ikke bruge en masse krudt på, at man har konkluderet anderledes. Det kommer jo an på, hvilke forudsætninger man har draget den konklusion ud fra. Jeg gider ikke kaste smuds på nogen, men jeg synes da, at vi fremadrettet skal tænke på, hvad der gavner Bornholm mest.

Jonna Nielsen, løsgænger

– Jeg kender ikke til de nye regler i en udviklingsaftale, men jeg er da forundret over, at vi ikke har fået forelagt muligheden om at kunne indgå i sådan en aftale, hvis det kunne hjælpe os økonomisk i forhold til de udfordringer, som vi står med i dag. Jeg går ud fra, at vi hører nærmere om det på vores budgetseminar.

– Hvis det viser sig, at det er attraktivt at søge om en udviklingsaftale, vil det være oplagt, at kommunalbestyrelsen sætter rammerne for, hvad man ønsker, skal indgå i aftalen til næste år, for på flere områder er det tiltrængt med et løft, så vi kan få en mere bæredygtig økonomi i fremtiden.

Kirstine van Sabben, gruppeformand Bornholmerlisten

– Jeg har siddet 12 år i kommunalbestyrelsen, og jeg var ikke bekendt med, at der var den mulighed.

– Selvfølgelig er det noget, Bornholm skal se på. Vi er en i situation med minus 200 millioner, så alt skal undersøges. Vi har alt at vinde, og hvis det kunne være en mulighed for at give os nogle mere gunstige vilkår, hvorfor skulle vi så ikke undersøge det? Så det håber jeg virkelig, at alle andre i kommunalbestyrelsen også synes er en god idé.

Hvad tænker du om, at det i februar blev besluttet ikke at søge den her udviklingsaftale? 

– Vi kan konstatere, at der er løbet rigtig meget vand i åen siden februar i forhold til regionskommunens økonomi, så jeg kan godt forstå, at man tog den beslutning på det tidspunkt.

Bjarne Hartung Kirkegaard, gruppeformand Kristendemokraterne

– Jeg kender godt til aftalen, men når man laver sådan nogle aftaler, er der som regel noget, der forpligter den ene eller den anden vej, så det er ikke noget, som har været drøftet i de fora, jeg har været en del af. Men Bornholm er også der, hvor vi ikke skal lade noget gå vores næse forbi, som kan gøre, at vi kommer i den rigtige retning.

– Det glæder mig da, at det virker til, at der er løsnet op for modkravene, for alt andet er urimeligt, og selvfølgelig skal borgmesteren afsøge alle veje. Hvis han kommer tilbage til os og siger, at kravene er til at leve med, så må vi jo kigge på det. Men det står altså ikke øverst på min ønskeliste, for jeg har nogle dårlige erfaringer med den slags ordninger.